HolgerBegtrupsLevned_I

66 hans Bøger staar nu paa mine Hylder som Gaver og Arv fra min gode Gudfar. Niels Jensen var en mærkelig opvakt Mand, der i alle Henseender fulgte godt med i det folkelige Aandsliv. Han sendte sine to Børn til Koids Højskole, og han vandrede langt for at komme til de faa grundtvigske Møder, der hold­ tes i Nordsælland. Han var ogsaa den eneste i vort store Sogn, som i Begyndelsen af Halvfjerdserne stemte paa Venstres Dumpekandidater i Hillerød. — Hostrup var den Præst i Nordsælland, som han satte højest. Men han var ogsaa en god Ven af Far. Han deltog i de smaa Forsam­ linger, som Far holdt i de første Aar, han var Præst i Birke­ rød, og han var siden en af de meget faa stadige Kirke­ gængere i Sognet. Efter Gudstjenesten var han tit inde i Præstegaarden. Han blev vor Husven, og derfor var det vel, at mine Forældre tog ham til Fadder ved min Daab. Det har jeg stor Grund til at være taknemlig for. Han fulgte min senere Udvikling med levende Deltagelse, og endnu da Frederiksborg Højskole blev aabnet i 1895, mødte han, 86 Aar gammel, til min Glæde som den første af Egnens Folk til Skolens Aabningsmøde. Jeg besøgte ham sidste Gang paa hans Dødsleje, da han var henved 90 Aar, og han mumlede med svag Røst om de Bøger af Grundtvig, som jeg skulde arve efter ham. Hos denne Mand lærte jeg noget a t kende til det Liv hos den danske Almue, der be­ gyndte med den gudelige Vækkelse og siden foldede sig ud under Grundtvigs danske og kristelige Oplysning. — Todie, Niels Jensen og jeg var vist de eneste fuldblods Grundt­ vigianere, der indtil 1870 fandtes i Birkerød Sogn. Foruden Far og Mor og Todie hørte naturligvis mine mange Søskende til den inderste Livskreds, der omgav mig i min Barndom. — Ved den Tid, da mine bevidste Minder begynder, var min ældste Søster Christine allerede en voksen