HolgerBegtrupsLevned_I

64 mærkede man især, naar han messede i Kirken. Hjemme nøjedes han til Daglig med a t nynne i sin egen Stue. Han havde mistet Ungdommens Sangerglæde. Kun om Julen førte han an, naar vi samledes om det tændte Grantræ i Dagligstuen, og da var det gerne Kingos Salme, han istem te: Op, glædes alle, glædes nu, Med Fryd opfylder Sind og Hu, I Herren eder glæder! Ingen af os Børn vil kunne glemme denne Sang om Ju le­ træet, der var vor eneste samlede Husandagt. Jeg tror ogsaa, det var en dejlig Stund for Far, som for en enkelt Gang gav ham Barneglæden tilbage i ægte kristelig Aand. Siden sang vi mange andre Julesalmer, men da var det gerne mine Søstre, der sang for. Jeg behøver vist ikke at sige, hvor dejligt det var for mig a t tage Del i denne fælles Julesang, omgivet af al den anden Herlighed, som Julen bragte os i vort kære Hjem. Da jeg begyndte at gaa i Skole derhjemme, fik jeg Del i den daglige Morgenandagt, hvormed Arbejdet blev indledet. Vor Huslærer kunde ikke synge, han gav sit Bidrag til Op­ byggelsen ved a t læse et Stykke højt af Grammlichs Be­ tragtninger eller Birkedals Andagtsbog. Men min ældste Søster Christine, som havde en ren og sikker Røst, førte Morgensangen an og lærte os i det hele mange Melodier, f. Eks. til Grundtvigs Salmer og fædrelandske Sange. — Vi havde ogsaa Sangøvelser i Skolen, men naar jeg tog fat med min stærke Røst, hed det tit: »Ti stille, Holger, du synger galt!« — Heldigvis kunde jeg dog ikke dæmpe min Lyst til at synge. Men jeg maatte tit, som Kong Midas’ Barber, nøjes med at tage Bladet fra Munden, hvor der ingen Til­ hørere var. — Jeg sang i Haven, eller naar jeg var ene paa mit Kammer. — Denne Sang i Ensomheden, hvor det langt mere var Ordene end Melodien, jeg levede i, har fulgt mig