HolgerBegtrupsLevned_I

63 som kun forstod sig lidt paa verdslig Visdom, blev en yndig Vejleder for mig til Livet i Gud, og det saa meget mere, som hun, i sin ydmyge Trang til selv a t komme videre paa Livets Vej, paa en mærkelig Maade holdt Trit med mig, saa at vi Haand i Haand kom til at dele Oplevelsens Glæder med hinanden. Hun aned, hvad Opdragelse vil sige, En Kunst, som sjælden voksne Folk forstaa, Der frem sig stiller som i Aanden rige, At Barnet ret sig fattigt føle maa; Da jeg var blevet ældre og flyttede bort fra hendes Jom­ frukammer, fortsattes dog det inderlige Samliv imellem os og holdt sig gennem hele min Barndom og Ungdom. Ja , det varede til hendes Død. Hun er den bedste Veninde, jeg har haft, og jeg staar i en Gæld til hende, som varer ind i Evig­ heden. Det hører til vore fælles Oplevelser i min senere Barndom, at vi sammen naaede til en levende Forstaaelse af Grundt­ vigs kristne Livssyn, og det var især hans Festsalmer, som hjalp os dertil.*) Jeg havde som Barn stor Lyst til at synge. Det var mit Overskud af Livsglæde, som fik Luft derved, og det blev efterhaanden en Udfoldelse af min Sjæls Stemninger. Jeg havde en kraftig Røst, men desværre et daarligt Gehør og sang derfor som oftest falsk. Mor elskede Sang og Musik, skønt hun ikke havde noget fint Øre. Men hun sang ikke selv. Far havde baade en køn Røst og et godt Øre. Det *) Dette har jeg søgt nærmere at oprede i Stykket: »Hvorledes jeg blev Grundtvigianer«, som er trykt sidst i mine »Folkelige Foredrag« (1928). Da dog Opdrageren just ned maa stige Og, trods sin Visdom, blive lig de Smaa: En ny Metode, som først Gud anvendte, Da os sin Søn som Menneske han sendte.