HolgerBegtrupsLevned_I
62 Men denne Sammenligning er paa visse Maader misvisende, for Todie var et ædlere, langt mere dannet og trods sin stærke Vilje mildere Menneske end Malene. Hun indtog ogsaa en langt mere hædret Plads i Huset. — Hvis man i Litera- turen vil søge et Genbillede af hende, maa man derfor hellere tænke paa Alma Stjerne, saaledes som hun fremtræder i sidste Del af »Adam Homo«. Todie styrede med Dygtighed og stilfærdig Myndighed Præstegaardens Husholdning. Men for mig fik hun en ganske særlig Betydning, fordi jeg i flere Aar kom under hendes personlige Varetægt. — Allerede da Eline blev født, et godt Aar efter mig, kom jeg en Tid til at bo i Todies Kammer for ikke a t vække Uro i Soveværelset, hvor Mor laa med min lille Søster. Siden flyttede jeg vel tilbage til Barnekammeret, som jeg i nogle Aar delte med min ældre Broder Johannes. Men da han blev syg og maatte ligge alene, kom jeg igen ned til Todie og boede hos hende, til jeg blev stor nok til at dele Værelse med nogle af de fremmede Drenge, vi dengang havde i Huset. I disse tre-fire Aar var hun min trofaste Fostermoder og vandt mit Hjerte saa helt, at jeg næsten tror, Mor blev lidt skinsyg derover. — Jeg hang altid i Skørterne paa hende og fulgte hende troligt fra Køkken til Spisekammer. De andre sagde, at hun forkælede mig. Men hun tog sig i Virkeligheden samvittighedsfuldt af min Opdragelse. Og skønt hun var inderlig god imod mig, sørgede hun dog altid for a t retlede mig paa sin milde, men dog faste Maade. Jeg kan sige om vort Forhold, hvad der staar i »Adam Homo« om ham og hans Mor:
Alt delte hun: hans Glæde, hans Beklagelse, Og tænkte dog ved alt paa hans Opdragelse.
Hendes rene og fromme Personlighed virkede endnu mere paa mig end de smaa Formaninger, hun gav mig. — Hun,
Made with FlippingBook