HolgerBegtrupsLevned_I

61 hjemmefra for at gaa i Skole i København. Da jeg var lille, kaldte jeg hende » Todie « (udtalt: »Tåtle«), fordi Bartholdy var for svært at udtale, og under det Navn blev hun siden ved at gaa iblandt os. Fremmede kaldte hende Jomfru Bartholdy, da hun i sin gammeldags Beskedenhed bestemt vægrede sig ved at tituleres Frøken. Hun var ellers af god Slægt. Hendes Far havde været Skov­ rider paa Vemmetofte, og hendes Broder var kgl. Skovfoged i Ruderskov. Hun havde kun haft ringe Skolegang og stavede ikke fejlfrit. Men hun var godt dannet i Livets Skole. Jeg har intet Portræ t af hende, da hun aldrig vilde lade sig foto­ grafere, men jeg husker godt nok, hvorledes hun saae ud. Hun var mager og havde et blegt, tidlig furet Ansigt. Paa Hovedet bar hun en lille Kappe. Hendes Kjoler var af sort eller graat Stof uden al overflødig Pynt, kun med en smal hvid Strimmel om Halsen og Haandleddene. Hendes Frem­ træden svarede til den fordringsløse, tarvelige Dragt. Men hvor ædel var ikke hendes Skikkelse og Væsen i al sin Stil­ færdighed, hvor smukt udtrykte ikke hendes Ydre det yd­ myge og faste Sind, hun ejede. Der boede i dette uanselige Legeme en Vilje, som ikke var let at rokke, men som helt blev sat ind paa at tjene andre. Og inderst i hende bankede der et Hjerte, som var fyldt af enfoldig Tro paa Gud. Jeg har tit maattet tænke paa Todie ved Grundtvigs Vers i Nyaars-Morgen om hans Barnepige Malene:

Den gamle i Gaarde, Fuldgod ved de Smaa, Hvem ej med det haarde Man fik under Straa, Men før man det tro’de Fra bister blev mild Og gik med det gode Da gerne i Ild, Saa trofast som Guldet, Goldammen for Kuldet, Hvoraf jeg med Asken kom sidst.