HolgerBegtrupsLevned_I

60 heden af Huset havde mange smukke Bede med Roser, Asters, Levkøjer osv. — Fuglenes Sang frydede hende. Selv Spurvene var hendes gode Venner. Flere Gange skaffede vi Drenge hende en Spurveunge, som hun madede og gjorde saa tam , a t den siden, naar den fik Lov at flyve, dog kom tilbage og aad af hendes Haand, naar hun kaldte paa den i Havedøren. Naar Dagens Gerning var endt, tog hun sin Skrivemappe frem og skrev med sin let løbende Haand en Mængde livlige Breve til fraværende Slægtninge og Venner. Eller hun gjorde en Spaseretur med dem af Børnene, som vilde med. Da talte hun til os om Landskabets Skønhed og de skiftende Belys­ ninger paa Himlen. — Der var i hendes Naturglæde noget af en religiøs Stemning, der svarede til Ingemanns og Boyes Salmer, som hun særlig yndede. Derimod havde hun ikke Anlæg for aandelige Overblik. Hendes hjertelige Fromhed var af rent personlig Art, og det var først som gammel Kone, a t hun med Glæde lyttede til sin Søns Tale om Menigheds­ livet og den Livsoplysning, som udspringer deraf. Fra Digternes Bøger hentede hun mange Glæder. Mens Far, lidt gammeldags, holdt sig til saadanne skønliterære Værker som Blichers Noveller og især Holbergs Komedier, hvoraf han daglig læste nogle Scener under sin Middags­ hvile, fulgte Mor med den nyere Literatur, som den Gang var den sene Romantiks lyriske Digte og Familieromaner. Af dem blev der tit læst højt om Aftenen i Dagligstuen. — Saaledes blev mit Barndomshjem, særlig ved Mors Hjælp, et Sæde for almindelig Dannelse i livlig Præstegaardsstil. Men hvor meget jeg end skylder min kære Mor i Hen­ seende til min Udvikling i Barneaarene, saa var der dog en anden Kvinde, som næsten kunde kappes med hende i Ind­ flydelse paa mit Liv i Hjemmet. — Det var vor Husjomfru, Bolette Bartholdy. Hun kom til os omtrent paa den Tid, da jeg blev født, og hun blev i Præstegaarden, indtil jeg rejste