HolgerBegtrupsLevned_I

59 Sind med megen Sans for Naturskønhed og poetiske Stem­ ninger. Og hun føjede sine Ord vel. Den Veltalenhed, man tillægger mig, er en Arv fra hende. Hendes Evner udfoldede sig ret under en almindelig Konversation. Hun var da rigtig i sit Es og førte an paa en saadan Maade, at alle blev lokkede til at give deres Ord med i Laget. Jeg skal love for, at Snak­ ken i vort Hjem gik livligt under hendes Præsidium. — Talen gled gerne fra det ene Emne til det andet, for hun holdt ikke af, at den udartede til altfor skarp Disput eller kørte fast i Drøftelsen af altfor tunge Spørgsmaal. Det var Glæden ved det muntre Samvær, som satte Præg paa Or­ dene, der fløj som Fjerbolte fra Mund til Mund, men hun var klog nok til at sørge for, at Snakken ikke udmundede i intetsigende Vrøvl under hendes Ledelse. — Disse Samtaler blev et ypperligt Dannelsesmiddel for Husets Børn, som frit kunde give deres Besyv i Laget og kun fik over Næbbet, naar de ytrede sig taktløst eller blev ved at hænge over et Emne, som maaske optog ens Sind, men som ikke havde Interesse for det øvrige Selskab. En Samtale om sligt vilde hun hellere føre paa Tomandshaand i Sovekammeret, der tit brugtes som en intim Dagligstue eller en sjælden Gang som Skriftestol. For Resten var Mor en travl Kone i sit store Hus. Mad­ lavningen overlod hun ganske vist næsten helt til Hus­ jomfruens Forsorg. Men saa var der Indkøbene, som hun selv forestod, Tilsynet med Børnenes Tøj, som hun selv bødede, Ordningen af den store Vadsk osv. Hvor tit har jeg ikke set hende vandre med en Bunke Duge og Lagner helt nede fra Strygestuen op til Fars Sengekammer, hvor det store Linnedskab mærkelig nok var anbragt. — Hun tog sig ogsaa af fattige Folk i Byen, som hentede Mad og Mælk i vort Køkken, og som hun saae til i deres Hjem, hvor hun fik en venlig Samtale med dem. — Hun elskede Blomster og var om Sommeren meget virksom i Haven, hvor hun i Nær