HolgerBegtrupsLevned_I

58 var vistnok den første i Birkerød Sogn, som lagde Vægt paa Dyrkning af Rodfrugter. Men han havde svært ved a t faa sine Ideer gennemført, og Landvæsenet bidrog til a t øge hans økonomiske Bekymringer. Det var derfor en Lettelse, da han midt i Halvfjerdserne bestemte sig til a t bortforpagte Jorden. De mange Vandringer, han før havde foretaget sig til »Engen« nord for Bidstruphegn, blev fra den Tid afløst af fri Spaseretur. I alskens Vejr gik eller smaaløb han paa sine ømme Fødder lange Ture. Men ellers sad han mest i sin Stue med Piben og Bøgerne. — Da hans Hænder des­ værre var lige saa genstridige som hans Fødder, havde han Møje med at skrive, og jeg kom tidlig til a t hjælpe ham med at føre Kirkebogen og skrive Embedsbreve. — Om Aftenen var han for træ t til at læse, og da sad han gerne og lagde Kabaler. Somme Folk troede, a t han spaaede i Kortene. Men for mig var det en stor Fornøjelse at sidde ved Siden af og se paa hans erfarne Spil. — Jeg sad i det hele meget oppe hos ham. Han talte da ofte til mig om sine moralske og religiøse Tanker, og skønt jeg ikke fik meget ud deraf i Øjeblikket, blev det ikke uden Betydning for min Tanke­ gang i en modnere Alder. Det var betegnende for hans sjælelige Blyhed, a t han brugte mange latinske Ord i Talen for ligesom ikke at lægge sit Hjerte for meget blot. Mens Far i Aarenes Løb isolerede sig mere og mere og kun mødtes med Familien ved Maaltiderne, færdedes Mor altid midt iblandt os. Hun stadfæstede med hele sin Person det gamle Ord, a t Kvinden er Livet i Huset. Ja , Mor var i Sandhed en livlig Kone. Enten hun havde os Smaabørn om­ kring sig for a t fortælle os Grimms Eventyr og lære os smaa lystige Ramser, som hun kendte fra sin Barndom, eller hun sad ved det brede Spisebord i Samtale med de voksne Hus­ fæller, eller hun havde Selskab af Fremmede i Dagligstuen, — altid var hun Midtpunktet i Kredsen og Sjælen i, hvad der blev ta lt om. Hun havde en god Forstand, et følsomt