HolgerBegtrupsLevned_I

54 med Indgang gennem Fars Stue. — Endelig v a r der paa Kvisten tre Værelser, et lille og et sto rt mod Syd og et sto rt imod Nord med dejlig Udsigt over H aven. L ivet i Præ stegaarden delte sig i fire Afdelinger med hver sine Værelser, svarende til de deri raadende Magter. I H u ­ sets Østende regerede vor Husjom fru Bolette B artholdy. I Midten v a r Mors Rige. I Vestenden tilb rag te F a r sin meste T id. Og paa Kvisten va r vor Huslærer Joh an Mantzius Herre. F a r v a r 50 Aar, da jeg blev født, og han gjorde allerede i min Barndom In d try k a f a t være en gammel Mand. Jeg tro r, a t den Forkærlighed, jeg altid har næ ret for gamle Folk, hænger sammen dermed. Da han havde svæ rt ved a t sove om N atten , flyttede han ud af Soveværelset, hvor Mor var omgivet af en Flok urolige Sm aabørn, og fik fra den Tid sit Sengekammer i Husets anden Ende. — Det er vemodigt a t tænke paa, hvor indeslu ttet og ensom t Fars Liv i det hele blev paa hans gamle Dage. — Præstegerningen i B irke­ rød blev langt fra saa lykkelig som den, han havde haft i F lade. Han prøvede vel i de første Aar a t holde nogle smaa Forsam linger med de faa V akte, der kunde findes i Sognet. Men han blev skuffet i sit H aab om ad denne Vej a t faa et kristeligt Fællesliv frem kaldt. Kun ganske enkelte, som min Gudfader Niels Jensen , blev ved a t være Husvenner i P ræ stegaarden eller va r i al Fald stadige Deltagere i de spar­ som t besøgte K irketjenester. — Snart indskrænkede F ar derfor sin præstelige Virksomhed til de ugentlige Gudstje­ nester og til Besøg hos dem, der træ ng te til nogen Sjælesorg. — Som P ræ d ik an t vedblev han a t aflægge sit ærlige Vid­ nesbyrd om Jesus K ristus som vor Frelser. I en af sine sidste Prækener ud ta lte h an : »Jeg har vel ikke væ ret nogen vel­ talende og virksom P ræ st, men jeg tø r sige, a t jeg altid har holdt mig til Apostelens O rd: Jeg veed mig in te t and et til Salighed end Jesus K ristus og ham korsfæstet!« — Der var