HolgerBegtrupsLevned_I

55 vist ingen af hans T ilhørere, som kunde tvivle om Sand­ heden deraf. — Men da han var svagelig af Helbred og led af meget Mismod, havde han sjælden L ivskraft til a t frem­ føre V idnesbyrdet med varm Veltalenhed, skønt han hver­ ken manglede Troens Overbevisning eller klare Tanker. I mange Aar led han af Søvnløshed. Han kunde tit komme ned i S tuerne om Morgenen og sige, a t han ikke havde faaet det m indste B lund, og han ta lte meget realistisk om, hvor­ ledes et saad an t legemligt Onde virker ødende paa Sjælens Liv. Det lærte ham , a t a lt er Forgængelighed undtagen Troen paa Jesus K ristus. — Men, trods hans dybe Mistillid til sig selv og trod s hans skarpe K ritik af andre Menne­ skers indre Gehalt, vidste han paa den kønneste Maade a t holde sine mørke Tanker hos sig selv. Han var elskværdig og mild i sin Omgængelse og gav næsten aldrig Luft for den B itterhed, han sikkert bar paa. — Han var for sjæ letræ t til at føre lange Sam taler. Men paa de fleste af vore mange Gæster gjorde han dog et behageligt Ind tryk . Han modtog dem nemlig med sto r E lskværdighed og straalende Øjne ved deres Ankomst. Derefter tra k han sig stilfærdig tilbage til sit S tuderekamm er og overlod Konversationen til Mor, hvor den visselig v a r i gode Hænder. Men naar de Frem­ mede endelig gik igen, viste han sig paany i Dagligstuen og sagde dem et Farvel, der va r lige saa vindende som hans Velkomst. — I vor hjemlige Kreds kunde han tit udvikle en fin Humor, der lyste som et velgørende Solskin i Stuen. Forholdet mellem F a r og Mor var godt efter m it barnlige Indtryk. Det eneste, som kunde fremkalde mærkbar Mis­ stemning, var Pengesagerne, som han forvaltede. Mor var praktisk og rund haan det, men F ar var, som saa mange Præster, fuld a f Næringssorg, der tit syntes mig temmelig ubegrundet. Selv om F ar v a r svagelig paa Sjæl og Legeme, havde han dog en sjælden retlinet og mandig K arakter. De faa Gange,