HolgerBegtrupsLevned_I

53 Mand gjorde hundredfold mere end Georg Brandes til a t indprente os Realisme. F a r ta lte idelig med en Blanding af Beundring og Ironi om Bismarck som den store S tatsm and og fæstnede derved mine egne In d try k a f de virkelige Magt­ forhold i den store Verden. — I det hele virkede Fars nøg­ terne K ritik ikke saa lidt til a t føre mig lempeligt over fra Romantiken til Naturalism en. Han syntes ilde om den na­ tional-liberale Grundtvigianism e, der især blev forkyndt af Vilhelm B irkedal, og deri har jeg siden trolig fulgt ham. Men jeg m aa vende tilbage fra denne historiske Udflugt til det idylliske Liv i Barndom shjemm et, som de politiske Verdensbegivenheder kun glim tvis berørte. Præstegaardens Hovedlænge var meget rummelig. Den talte 18 Værelser. Men dens Indretn ing var ikke synderlig praktisk. Der gik en »Gang« tvæ rs gennem Husets Midte med en smuk, bred T rappe op til Kvistværelserne. Men denne Gang delte Lejligheden saa uheldigt, a t den skilte Spisestuen og Dagligstuen fra hinanden. Og for a t komme fra Dagligstuen til Fars Værelse m a a tte man a tte r over en mindre Gang med særskilt Indgangsdør. — I Husets østlige Ende laa S trygestuen , Køkkenet, Bryggerset, »Borgestuen« med T jenestepigernes store Seng og »Mælkestuen« uden anden Indgang end gennem Folkenes Stue. — Nord for Strygestuen v a r Spisekammeret og Husjomfruens Kam ­ mer. Bag den solrige Spisestue fandtes Sovekammeret og Barnekammeret mod Nord ud til Haven. — Gennem Mid­ tergangen kom man ind i den store, dybe trefags Dagligstue. Og nord for den, uden Dør imellem, laa der et meget langt og smalt »Gæsteværelse«, som nogle kaldte for »Strimlen«. — Vest for Dagligstuen og »Fars Gang« var hans Studere­ værelse mod Syd og bag dette et lille tarveligt Kammer, hvor han sov om N atten . Nord for disse to Rum var der et stort Pulterkamm er med alle Slags interessante Sager. Det blev delt i 1865 for a t give P lads for et »Drengekammer«