HolgerBegtrupsLevned_I
52 N aar jeg alligevel, fra jeg var syv Aar gammel, va r med til a t eksercere med Trægevær og tre Aar efter blev et ivrigt Medlem af en Sky tteforening for Drenge, saa v a r det n a tu r ligvis under P aavirkning af den tilsvarende nationale Be vægelse hos de Voksne i de første Aar efter Krigen, men det gjorde mig ingenlunde m ilitaristisk af Sindelag, hverken den Gang eller senere. — Jeg kunde som Dreng glæde mig ved Fortællingerne om dansk H eltedaad i Fortiden, men det v a r tidlig min Tanke, a t vor Slægt m a a tte vise sin Mandig hed og Fædrelandskærlighed paa andre Maader end ved a t bygge Fæstninger og gaa i Krig. Derimod delte jeg natu rlig vis det almindelige H aab om, a t en ny Kamp mellem S to r m agterne skulde skaffe os Sønderjylland tilbage. Den fransk-tyske Krig i 1870—71 fulgte jeg fra Dag til Dag i Aviserne. Jeg kan endnu fornemme, hvorledes »Ber- lingske Tidende« lugtede af T ryksvæ rten, n aar jeg om For middagen hentede den paa S tationen. — Napoleon den T redje og Kejserprinsen var mine Helte. Jeg haabede, a t deres Vej skulde gaa til Berlin, da jeg læste om den første lille Træfning ved Saarbrücken. Men saa kom Slagene ved Weissenburg og W ü rth ! — Den 18. August 1870 v a r der P ræ stekonvent hos os. Aviserne havde b rag t E fterretn inger om Begyndelsen af Slaget ved G ravelotte, der saae gunstig ud for Franskmændene. Vi troede paa Sejr for dem. De gode P ræ stemænd, der var samlede om M iddagsbordet, raab te Leve for Frankrig og drak en Skaal for Kejser Napoleon i Mors ypperlige S tikkelsbærvin. Men Dagen efter fik vi andet a t vide. Og sn a rt fulgte det ene sørgelige Budskab efter det andet. Pap-Kejseren blev fanget ved Sedan. Paris blev be lejret. Hvad hjalp G am bettas Daad, da han rejste ny Hære. Vi beundrede ham og de franske Generaler i Nord, Syd og Øst. Men tilsidst m aa tte vi slippe alt H aab for den franske Sag. — Bismarcks Lære om Je rn og Blod blev stad fæ stet saa ubarm h jertig t, a t de rom antiske Drømme b rast. Den
Made with FlippingBook