HolgerBegtrupsLevned_I

51 da jeg v ar godt tre Aar gammel. Jeg mindes g rand t, hvor­ ledes jeg med min Søster Frederikke ved Haanden gik ud ad Kongevejen og stod ved »Dumpedalsbakke«, da Fre­ derik den Syvende og Carl den Fem tende kørte forbi i en aaben W ienervogn. De skulde v ist ud a t se til Frederiks­ borg Slot, der va r b ræ nd t et halv t Aar efter min Fødsel og nu var ved a t blive bygget op igen. Fra det følgende Aar husker jeg godt Frederik den Sy­ vendes Død. Da va r jeg over fire Aar. Jeg hørte om de Voksnes Sorg og saae, hvorledes Kvinderne tra k i sorte Klæ­ der. Men i min barnlige Bekym ring var jeg bange for, a t vi skulde blive straffede, fordi det ovale Spejl i Dagligstuen blev ved a t hænge i sit broget broderede Baand. Jeg troede, alting skulde være sørgeklædt ved Kongens Død. Saa kom Krigen i 1864. — Jeg mindes en Kone, der sad i vort Køkken og græd over, a t hendes Søn skulde med. I hendes Skikkelse har jeg siden set det danske Folks Hold­ ning under den store Prøvelse. Der var en ung Arbejdsmand i Birkerød ved Navn Peder Johansen , som jeg kendte godt, da han nylig va r blevet gift med en Pige, Rikke, der havde tjent i P ræ stegaarden . H an mistede det yderste Led af højre Pegefinger derovre i Krigen, men va r ellers en rask Mand, der ikke klagede over, hvad Soldaterne m aatte døje. — Vi Drenge gik og sang en Vise, hvori det hed: Jens var aldrig bange, Men der var for mange — Det var formodentlig en københavnsk Gadevise, men disse Ord staar endnu for mig som et fuldgyldigt Ud tryk for Sandheden om vor sidste Kamp for Fædrelandet. Det pren­ tede dyb t ind i min Sjæl, a t vi ikke kunde staa os for Ty­ skerne, og gav mig et vist Mismod overfor Verdens Magt, som fulgte mig gennem hele min Opvækst og drev mig til at søge T rø st og S ty rke ad indre Veje. 4 *