HolgerBegtrupsLevned_I

50 va r den yngste og smukkeste af de tre Søstre Hagenstrøm , og de havde et dejligt H jem paa Gaarden »Kathrinelyst« m idt i Byen. Deres F ar havde væ ret en velhavende Tobaks­ fab rikan t i Odense, og hele Familien ta lte med en behagelig fynsk Akcent. De levede nu af deres Formue og va r over- m aade elskværdige Mennesker a t omgaas, ikke m indst for os Børn i Præ stegaarden, som de forkælede paa en morsom m un ter Maade. Hagenstrøms kom ti t til os, men endnu oftere kom vi Børn hos dem. Det va r hyggeligt a t være i deres velmøblerede gammeldags S tuer, hvor der stod en sto r kinesisk K rukke med tø rrede Rosenblade, og hvor der lugtede saa lun t af Lavendler og Kongerøgelse. Men aller­ bedst va r det a t løbe om i deres dejlige Have, hvor vi fær­ dedes lige saa frit som i vor egen. Den va r næsten lige saa sto r som P ræ stegaardshaven og meget bedre holdt, med klippede Buksbomhække, Kanaler og mange smukke gamle Træer. Jeg va r mine Forældres syvende B arn. — Gud ske Lov, a t de ikke fulgte moderne Theorier om »Børnebegrænsning!« — E t godt Aar efter min Fødsel kom min Søster Eline til Verden. T re og et halv t Aar senere, den 11. F ebruar 1864, fødtes vor yngste Broder, som fik Fars N avne: E rik Worm Begtrup. — Jeg va r dengang fire og et ha lv t Aar gammel, men havde in te t Begreb om, hvorledes et Barn kommer til Verden. Da jeg saae den lille Dreng i Vuggen, troede jeg, a t det va r et fremmed B arn, som Moderen havde glem t hos os efter Barnedaaben i K irken. — A t Storken kom med de smaa Børn, har jeg aldrig m ent. Men naar ældre Drenge vilde forklare mig, a t de kom ud af deres Mors Liv, troede jeg dem ikke, da det forekom mig a t være en fysisk Umulig­ hed. Derimod forestillede jeg mig, a t det v a r Gud, som i sin A lmagt lagde de smaa Børn i deres Mødres Arme. Og det mener jeg for Resten paa en Maade den Dag i Dag. Min første sikre E rindring stamm er fra Høsten 1862,