HolgerBegtrupsLevned_I

36 alle, og a t hun manglede noget af den særlige T iltrækning, som betager unge Mænd. — Hun kunde ikke synge, men glædede sig tit ved andres Sang og havde et følsomt Sind overfor de Stemninger, der kan vækkes ved lyrisk Digtning og ved N atu ren s Skønhed. Hun og hendes Søstre var blevet undervist i H jemm et. Meta Nyegaard fra Frederikskilde v ar i flere Aar deres Hus­ lærerinde. Hun v a r en meget alvorlig, men lidt sygelig Kvinde, der levede og aandede i den grundtvigske Ansku­ else. Hun forærede Mor L. C. Hagens Sangbog, G rundtvigs Krønnike-R im og hans »Mundsmag af Danm arks Krønnike« med kærlige T ilskrifter. Men jeg tro r, a t hendes Indflydelse paa de glade unge Piger i Helsinge v a r blevet større, hvis hun ikke havde væ ret saa tungsindig og streng i sin Op­ fattelse af L ivet. Hun var, som mange af G rundtvigs ældste Venner, mere lige stem t med »den gudelige Vækkelse« end med »den glade Kristendom«. Derfor kom den Luftning af grundtvigsk Aand, som hun bragte til Huse, ikke til a t virke synderligt paa hendes Elever. Ingen af dem blev i al Fald »Grundtvigianere« derved. — Mors Fromhed, der v a r ned­ arv et fra hendes F ar, og som i Aarenes Løb udviklede sig til sand K ristendom , var mere personlig end kirkelig. Hun havde, trod s sin klare Tænkning, ingen T rang til en sær­ præget kirkelig Anskuelse, og, trod s sit vennesæle Sind, ingen Sans for den »Folkelighed«, som hun mødte i de g run d t­ vigske Kredse. Jeg tro r næ rmest, a t hun og hendes Søstre blev frastødte af Meta Nyegaards G rundtvigianisme, som de regnede for en tungsindig Særhed. — Ingen af dem tilegnede sig denne Side af det danske Aandsliv. De v a r vel ogsaa for stæ rk t om sluttede af det hjemlige Fam ilieliv til a t være modtagelige for det mere aabne Fællesliv, som netop den Gang rørte sig stæ rk t i Vestsælland. Forholdet mellem F ar og Mor var oprindelig bestem t af deres nære Slægtskab, og Forelskelsen, som nu kom til, fik