HolgerBegtrupsLevned_I

37 vist ikke nogensinde saa stæ rk t et Tag i dem som Blodets Baand. Dog veed jeg fra Mor, a t hun virkelig i sin Ungdom sværmede for den elskværdige Onkel Erik, der var een af Hjemmets kæreste Gæster. Hun har ogsaa fortalt om, hvor skønt det var a t høre ham synge med sin rene, stærke Røst. — Han lærte hende bl. a. a t kende de romantiske Sange af Tegnérs Fridtjofs Saga, som dengang var almindelig yndede i Danmark. Jeg skulde tro , a t F ridtjofs »Farval«: Heimskringlas panna, Du hoga Nord! tit har m indet Mor om hendes korte Forlovelsestid. — Hvis Følelserne imellem dem aldrig blev stæ rk t glødende, ja, hvis deres Samliv maaske kom til a t svare til det Ord, som alle Romantikere foragter: »Elsk mig lidt og elsk mig længe!«— saa maa vi Børn desmere takke for, a t det hjerte­ lige Baand, der kny ttede dem til hinanden, dog aldrig brast, men viste sig stæ rk t nok til a t forene dem og os i en ærlig og varig indbyrdes Kærlighed. Der var ingen Grund for dem til a t udsæ tte deres Bryllup. De behøvede ikke nogen lang Forlovelsestid til »at lære hinanden a t kende«, og F ar m aatte meget ønske a t have sin Kone med, naar han nu drog til sit fjerne Præstekald. — De blev derfor viede den 15. Oktober 1845 og rejste ko rt efter sammen til Flade Præ stegaard med de gode Mahogni­ møbler og andet rigelige Udstyr, som Mors Forældre havde givet hende. Sikkert fulgte Mor med Glæde sin Mand til deres ny Hjem i det ukendte Land »nord for Lands Lov og Ret.« — Men det kunde ikke være andet, end a t hun i de første Aar, mens hendes Forældre endnu boede i Helsinge, m aatte længes meget efter det gamle Hjem . J a , jeg tro r, a t hun i alle de tolv Aar, Far var P ræ st i Flade, vedblev a t længes en Del tilbage til Sælland.