HolgerBegtrupsLevned_I

35 sine ud strak te Hænder. Den Herre var det værd a t tjene med alle sine Evner. — I 1845 søgte og fik han Embedet som Sognepræst i Flade og Gjerum ved Frederikshavn. Samtidig fand t han ogsaa en Ægtefælle, der kunde følge ham med god Vilje til det nye Kald hø jt oppe i Vendsyssel. I mange Aar havde han haft Glæde af a t besøge sin Søster og Svoger i Helsinge Præ stegaard, hvor han var meget yndet og udfoldede sin fine Elskværdighed. Og i dette Hjem vand t han nu sin B rud. — Da min Mor blev født, den 18. Maj 1821, var han som to lvaars Dreng i Besøg derude sammen med Bedstemor fra Fredensborg. Han var da inde a t se sin Sø­ sters førstefødte lille Pige i Vuggen. Men bagefter kom han fortrydelig hen til sin Mor og sagde: »Christine siger, a t jeg skal giftes med den sorthaarede Unge!« — Denne Spøg blev imidlertid nu til Alvor, da han 24 Aar senere vovede et Indgifte, som vist er temmelig sjæ ldent, men som i høj Grad glædede hans Søster, fordi hun holdt saa meget af sin Broder E rik. Han havde svæ rmet med den elskværdige Flok af unge Niecer og yndede især Eline, der v a r usædvanlig sjælfuld og sang meget kønt. Men da hun forlovede sig med sin Fæ tter Fritz Bech, vendte han sin Hu til hendes ældste Søster, som gav ham sit J a i Sommeren 1845. Min Mor, Elisabeth , kaldet Elise, Mathiesen , var den Gang 24 Aar gammel. Hendes yngre Søstre saae op til hende som den kundskabsrigeste og bedst begavede af dem. Men de syntes, a t hun allerede var saa gammel, a t hun vel knap t vilde blive gift. Hun var ikke saa køn som de andre, havde ikke deres friske Ansigtsfarve og straalende Øjne. I det hele lignede hun mere en Begtrup end en Mathiesen. Vel havde hun et spillende Vid og vak te Søstrenes Beundring ved den Maade, hun kunde føre en Sam tale med fremmede Herrer, og ved de smukke Vers, hun skrev til festlige Lejligheder. Men det syntes, a t hendes levende Væsen var lige stem t imod 3*