HolgerBegtrupsLevned_I

34 Herren, og i den Tro levede han siden try g t til sin sidste S tund. F ra Rathlousdal kom F a r i 1834 til København. Aaret efter fik han Ansættelse som Lærer, siden Overlærer, ved Søetatens Drengeskole i Nyboder og levede dær de følgende ti Aar som Ungkarl i en Embedsbolig med tre Værelser i Krokodillegade. B landt hans E lever v a r den senere K ontor­ chef og H istoriker C. E . F. R einhard t, som F ar og hans Kollega, P . C. Garde, hjalp til Studeringerne, og som fand t et and et H jem hos mine Forældre i Flade P ræ stegaard, indtil han blev gift med min Mors yngste Søster Emilie. Jeg kender ellers ikke meget til Fars Liv i hans første Manddomsaar, da han sjælden ta lte derom . H an kunde for­ tælle et og and et Træk med den ejendommelige fine Humor, som han ejede. Men de gav ikke noget sam let Billede af hans Tilværelse i disse Aar. — Han blev ikke grebet a f den nationalliberale Bevægelse, som netop dengang naaede sin højeste B lomstring, og han blev ikke stæ rk t op tag et af Theaterkun sten i den Heibergske T idsalder. Hans Liv va r da som altid senere privat-personligt med en mild Satire over­ for det offentlige Livs Foreteelser. — Jeg tro r, a t denne til­ bagetrukne Holdning hang sammen med, a t han allerede den Gang led af en daarlig Fordøjelse, som han ikke vilde søge Lægeraad imod, og som kastede en stæ rk Skygge over Resten a f hans Liv. Han kunde sige: »Maven raader over et Menneskes Hum ør. Der er in te t i vor Tilværelse undtagen Troen paa det evige Liv, som ikke paavirkes deraf.« — Maaske har han ogsaa haft Modgang i H jerteanliggender, som han aldrig røbede for os yngre. Da han havde vu nd et en fast kristelig T ro, m a a tte han helt n atu rlig t ønske a t komme i præstelig Virksomhed. Han v ar blevet en flittig Kirkegænger, og naar han sad i Frue K irke, kunde det forekomme ham , som om Thorvaldsens Alterbillede af K ristus blev levende og velsignede ham med