HolgerBegtrupsLevned_I

33 Bogreol, og han læste endnu som gammel meget i dem. Men af en eller anden Grund valgte han dog a t studere Theologi, skønt han ikke v ar nogen fuldt troende Kristen, og fik i 1831 sin A ttesta ts med et godt Landabilis, da han var 22 Aar gammel. — Derefter var han en ko rt Tid Huslærer hos Grev Moltke paa Aagaard, der hørte til hans Svoger P asto r Ma- thiesens bevaagne Venner. Men den unge theologiske K an­ didat kunde ikke finde sig i den stive Tone, der raadede ved Grevens Bord. Da han frimodig vilde tage Del i Sam talen og formodentlig ytrede sig lidt rask om Tidens Spørgsmaal, lod Grevinden ham vide, a t Huslæreren ikke burde tale med ved Taflet. — Han rejste derfor snart derfra og fik saa en Hus­ lærerplads hos et andet adeligt Herskab, Holstein-Rathlous paa Rathlousdal, hvor Tonen v a rm e re fri, men vistnok ogsaa temmelig løs. Her lærte han a t ride, a t skyde og a t tømme et godt Glas. — Det var Meningen, a t han skulde forberede Stamherren og hans yngre Broder, den senere bekendte »Herregaardsskytte« fra Krigen i 1848, til A rtium , og det var a fta lt, a t Holstein-Rathlou til Gengæld skulde give ham et af de P ræ stekald, som han raadede over. Men denne P lan gik i S tykker uden Fars Skyld. — Det var en stor Skuffelse for ham . Men i Virkeligheden v ar det hans Lykke, th i ellers var han i sin unge Alder blevet Præ st uden a t have m indste indre Kald dertil. Han v ar nemlig endnu ikke kristeligt v ak t. Det blev han først, da han var 30 Aar gammel, paa en Maade, der minder om I. P. Mynsters. — Han har fortalt mig, a t han indtil da var usikker paa, om Kristendommen var Sandhed eller ej. Der var som to P roku rato rer i hans Sjæl, der stadig dispu­ terede pro et contra om denne Sag, indtil han en Dag under Læsningen af et alvorligt Skrift kom til a t se, som i et Lyn, a t enten var Troen paa Kristus en stor Løgn eller ogsaa den eneste Sandhed til Salighed. Da valgte han a t tro paa Holger Begtrups Levned. 3