HolgerBegtrupsLevned_I

32 heldigvis blev han i sidste Øjeblik hind ret i denne Majestæ ts­ fornærmelse ved en voksen Mands Mellemkomst. Da F ar som ældre Mand blev P ræ st i B irkerød, hø rte det til hans bedste Glæder a t tage en T u r til Fredensborg for a t besøge sine to Søstre og vandre om i S lotshaven, hvor hver P let rummede Minder fra hans B arndom stid. — Da han som firsindstyveaarig tog sin Afsked, fly ttede han til Frede­ riksborg Nyhuse, hvor han va r endnu nærmere ved B arn ­ dom shjemm et. K o rt før hans Død, da han ikke længer kunde gaa paa sin egen Fod, laan te en venlig Dame i Nabolaget ham sin aabne W ienervogn, og i den blev han kø rt ud ad »Konge­ vejen« til det S ted, hvor man paa A fstand ser Fredensborg Slot hæve sig over Skoven. — Jeg tro r, de tte Syn v a r det sidste Solglimt paa hans jordiske Livsbane. H an elskede S lo tte t og dets dejlige Omgivelser mer end noget and et Sted i Verden. Det v a r hans P arad is paa Jo rden , som han altid længtes vemodig tilbage til. — Hans N avnetræ k med Aars- ta lle t 1820 sta a r endnu i en stor Bøg lige udenfor Kavaler­ længens Have. F ar gik som Dreng i Skole hos sin F ar og kom siden et Aar til Vedbygaard i Vestsælland, hvor hans B roder Ju liu s den Gang va r Huslærer, for a t forberedes af ham til Optagelse i Latinskolen. Derfra kom han i 1822 i Frederiksborg lærde Skole. H an va r yndet af sin R ek tor, B en t Bentsen, som gjorde ham til en stiv Latiner. — Da han i E fte ra a re t 1826 tog A rtium ved Københavns Universitet, blev han eksam i­ neret af J . N. Madvig, der seks Aar før va r d im ittere t fra Frederiksborg. F ar kunde fortælle morsomme T ræk om de forbavsende Evner, Madvig havde viist under sin Skolegang deroppe. Da Latin va r Fars bedste Fag, var det nu Tanken, a t han skulde være Filolog. Hans B roder Ju lius forærede ham i den Anledning en lang Række latinske Værker i Læderbind med E . W. B. tr y k t paa Ryggen. De stod altid siden i Fars