HolgerBegtrupsLevned_I

29 af Distrikslæge Blicher i Middelfart, der var en varmhjertet Discipel af Grundtvig. — I deres første Ægteskabsaar levede de som Kapellanfolk i Saksi'd og havde Gavn af Omgang med den vise Lære fader Otto Møller i Gylling. Derefter blev Carl Mathiesen H. F. Feilbergs Eftermand som Sognepræst i Brørup og Lindknud, hvorfra de ofte kom til den nærlig­ gende Højskole i Askov. Jeg veed ikke, om hans Sognebørn ret kunde skønne paa hans aandsbaarne Forkyndelse, skønt han prækede med høj Røst og stor Begejstring. Men ingen kunde komme i personlig Berøring med ham uden at føle Varmen i hans Hjertelag og glæde sig ved hans Sangerrøst og ved hans usædvanlig kraftige, livsglade Latter. — For mig, som blev hans nære Ven, var det værdifuldt at møde Strøm­ men af hans aabne Følelsesliv og se den klaret i et kristeligt Livssyn, som vi helt kunde dele med hinanden. Da de seks Døtre i Helsinge Præstegaard voksede til, kan det nok være, der kom Liv og Munterhed i Hjemmet. Mor var vist den bedst begavede i Flokken, Frederikke den smuk­ keste, Eline den yndigste, Asta den klogeste, Sophie den føl­ somste, og Emilie den nydeligste. Fætrene fra København og Onklerne fra Fredensborg valfartede til Helsinge i deres Ferier, og med det Indgifte, som dengang kendetegnede vor Familie, førte fire af dem en Brud hjem derfra. Frederikke blev gift med Tømmerhandler Jørgen Bech, hvis Mor var Bedstefars Søster, Eline med Jørgens Broder, den senere Birkedommer i Antvorskov, Konferentsraad F. C. Bech, Sophie med Skibsfører Mathias Faber, hvis Mor ligeledes var en Søster til Morfar. Og Far blev gift med Husets ældste Datter Elise, som var hans Søsterdatter. De to gik Loven for forbudte Ægteskaber saa nær, som det her i Landet er tilladt! Kun den yngste Datter Emilie blev gift udenfor Familien med Kontorchef, senere Etatsraad C. E. F. Rein­ hardt, der var en Slags Fostersøn af mine Forældre. Tante Asta var den eneste af Børnene, som ikke blev gift.

Made with