HolgerBegtrupsLevned_I

28 De havde lært hinanden at kende, mens hun som ung Pige var i Huset hos Nabopræsten Lassen i Sæby, der var gift med en af hendes Fastre fra Vistoft Præstegaard. — Bedste­ mor var en klog Husholder og en kærlig Mor. — Jeg mindes hende fra min Barndom som en fyldig, blomstrende Kvinde med smukke Øjne og røde Kinder. Hendes Billede smelter sammen for mig med Rosenfloret i Birkerød Præstegaards Have, hvor jeg som lille Dreng saae hende vandre til Kirken sammen med Mor og andre Frænder. — Hun levede som Enke i gode Kaar først i Roskilde og siden i København. Men i Sommertiden laa hun tit paa Landet enten ved Birke­ rød eller i Fredenborg. — Hun døde af Difteritis i 1866 og naaede saaledes ikke den høje Alder som de fleste af hendes Søskende. Dette Ægtepars ældste Barn var en Søn ved Navn Ma­ thias Jørgen Mathiesen (1819—1896). Han var først Præst paa Jegindø i Limfjorden og siden i Gørlev og Bakkendrup, lige nord for hans Fødesogn. »Onkel Mathies« var en inderlig from Mand med et kærligt Hjertelag, der forsonede en med hans lidt løjerlige ydre Væsen. Han var lille af Vækst og havde lidt fremspringende Øjne. Men i disse Øjne var der et dejligt Blik fra Sjælens Dyb. Jeg glemmer ikke, hvorledes han saae paa mig, den sidste Gang jeg besøgte ham, og hvorledes han lagde mig paa Hjerte at bevare »et godt Familiesind.« Efter ham fulgte i Børnerækken seks Søstre, hvoraf min Mor var den ældste. Tilsidst kom der igen en Søn, Carl Emil Mathiesen (1839—1923), som ogsaa blev Præst, først i Jy l­ land og siden i Rerslev ved Roskilde. — »Onkel Carl« lignede sin Far i Skikkelse og Ansigtstræk. Han var en Præstemand, der havde sine Fædres rige, hjertelige Natur, og som dermed forenede stor aandelig Sans for Kristentroens Livsindhold, som han i sin Ungdom havde tilegnet sig i grundtvigske Kredse. Hans Hustru Louise , der lever endnu, var en Datter