HolgerBegtrupsLevned_I

30 Hun levede hos Bedstemor i hendes Enkestand og havde efter hendes Død et lille Pensionat i København. Men i sin ensomme Stand gjorde hun sit Hjem til et Samlingssted for alle sine Slægtninge og viste sine Søskendes Børn en moderlig Kærlighed, som aldrig vil glemmes. — Hun var lille af Vækst og let forvokset, men havde straalende smukke Øjne og var usædvanlig klog og livlig. Efter de Ældres Udsagn lignede hun sin Mormor, Krigsraadinde Begtrup i Fredens­ borg meget i Skikkelse og Væsen. — Jeg har tit tænkt paa, at hun kunde have faaet en betydelig Livsgerning, hvis hun i sin Ungdom var blevet grebet af en stærk aandelig Bevæ­ gelse og for Eksempel var blevet »Grundtvigianer«. Men jeg maa sande, a t hun uden dette kom til a t gøre meget godt her i Verden ved den Kærlighed, der deler sig i tusende smaa Opgaver og meddeler Lys og Varme, som Solen skinner gen­ nem et Sold. I det hele var det Hjemlivet, hvori den Mathiesenske Fa­ milie havde sin Styrke og sin Begrænsning. Den levede for Idyllen og ikke for Historien. Men det er jo indenfor Hjem­ mets Døre, at Menneskelivet til Daglig udfolder sig i sin bedste Form, naar det bygges paa indbyrdes Kærlighed og ærlig Gudsfrygt.