HolgerBegtrupsLevned_I

25 1813 og døde 1891. Som to af sine ældre Brødre blev han Theolog og virkede mange Aar som Præst paa forskellige Steder i Aarhusegnen, sidst i Astrup og Tulstrup Sogne. Jeg tør ikke sige, om hans kristelige Forkyndelse blandt Bjørnbakkerne bar synderlig Frugt, skønt den visselig var ærlig ment. Derimod var han i Ry som en udmærket Have­ mand og havde i det hele arvet en Del af sin Farfars prak­ tiske Anlæg. — Han var høj og mager, og skønt han stadig rystede nervøst paa Hovedet, var han dygtig til alskens Idræt, en ivrig Fisker, en utrættelig Fodgænger og ud­ mærket Kroketspiller. Da han tillige var meget livlig og elskværdig, var det en Fryd for os Børn i Birkerød Præste- gaard, naar Onkel Fritz kom i Besøg og førte os an paa Ud­ flugter og Fisketure. — Han var to Gange gift, men havde kun en eneste Datter i sit første Ægteskab. Hun hed Louise, var meget lille af Vækst med højrejst Haar, Opstoppernæse og spillende Øjne, vistnok ikke saa lidt lig med Farmor i Fredensborg. Hun havde en Tid Ophold i vort Hjem, og hendes Væsen blev udtrykt i Kælenavnet »Gnisterbusse«. Da Onkel Fritz tog Afsked fra sit jydske Præsteembede, flyttede han til Fredensborg, hvor han købte en Villa i Asminderød. — Louise blev ikke gift. Hun oprettede en Børneskole i Fredensborg og døde dær for godt en halv Snes Aar siden som den sidste Begtrup paa vor Families gamle Hjemsted. Farmor var stolt og glad over sine to yngste Sønner, og Tante Frederikke elskede dem med rørende Hengivenhed. — I det hele var der »et godt Familiesind« i det Begtrupske Hjem paa Fredensborg. Den levede ikke stærkt med i den store Verdens Begivenheder, men færdedes livligt i den fredensborgske Idyl i venskabelig Omgang med de andre Familier der ude. Børnenes aandelige Udvikling blev ikke paavirket meget af den nationalliberale Bevægelse i Aar- hundredets Midte, og de interesserede sig kun lidt for Tidens