HolgerBegtrupsLevned_I

26 politiske Rørelser. Derimod havde de megen Sans for Litera- turen og fik en god æstetisk Dannelse ved stadig Boglæsning. »Tanterne paa Fredensborg« læste Fransk, Tysk og Engelsk. Da de var op imod de Halvfjerds, lærte de sig ogsaa Italiensk og læste italienske Romaner højt for hinanden. Derimod var de aldrig udenlands. — Det var kort sagt en gammel, nobel Familie i bedste Stil fra Frederik den Sjettes Tid, og jeg fik gennem min Far og hans Søskende, som var over halv­ hundrede Aar ældre end mig, en levende Forbindelse med Aandslivet i hine gamle idylliske Dage. Mors Fædreneæt var lige saa udpræget sællandsk, som Fars var jydsk, og jeg mener i deres Modsætning at kunne spore den Forskel, der altid har været paa Jyder og Sællæn- dere. Mens Fars Slægt var forstandig med et stille Lune, der krydrede en vis »Tørhed« i Sindet, ærlig, nøgtern og stærkt ræsonerende, var Mors Slægt langt mere hjertelig og følsom, livlig og aaben i Udtryk, ikke saa »begavet« fra For­ standssiden, men rigere paa Stemning. — Hos Mor selv var der dog en Blanding af begge Slægternes Sjæleliv. Hun hørte nemlig paa Mødrenesiden til den Begtrupske Familie. Men hendes Far var en udpræget Sællænder i hele sit Væsen. — Jeg tror, at mit Sjæleliv har faaet sin Form i Fædrearv, men sin Fylde fra Moders Æ t. Mors Far, Marcus Mathiesen , var Sognepræst i Kirkehel- singe og Drøsselbjerg nord for Slagelse. Hans Far, Mathias Jørgen Mathiesen (1748—93) var Sognepræst i Rye og Sonde- rup. Hans Far igen hed Marcus Mathiesen (1711—1759) og var Købmand, Postmester, By- og Birkeskriver i Sorø, hvor hans Gravsten endnu findes i Kirkens Gulv. — Længere kan jeg ikke følge Mathiesenernes Mandslinje tilbage. Men den sidstnævnte Marcus Mathiesens Hustru, som hed Gjertrud