HolgerBegtrupsLevned_I

24 Det personlige Indtryk, jeg som halvvoksen fik af Frederik Paludan-Muller, har siden faaet en ikke ringe Indflydelse paa min Virksomhed som Højskolemand. Min Smule Be­ kendtskab med Digteren selv førte mig tidlig ind i hans Digtning. Og »Adam Homo« blev mit Hovedværk i Skøn- literaturen, efter at »Aladdin« havde haft denne Plads i Barneaarene. Jeg har som Foredragsholder mangfoldige Gange syslet dermed, ja gjort det til Grundlag for den Op­ lysning om Sjælelivet, som jeg har meddelt de Unge paa Højskolen. Jeg frygter ikke Modsigelse fra mine fordums Elever, naar jeg tilføjer, at intet af mine Foredragsemner har været mere tiltalende for dem end dette. Men det hænger sammen med, at jeg i høj Grad finder mig hjemme i Paludan- Miillers aandelige Verden. Den er jo da ogsaa udgaaet fra de øvre Lag i det »Milieu«, jeg fra min Fødsel tilhører. — Jeg har derfor god Grund til at mindes Venskabet mellem Tante Frederikke og Frederik Paludan-Muller med det poetiske Skær, som hvilte derover. Efter min Farmors Død holdt »Tanterne paa Fredensborg« Skole for nogle unge Piger, som boede hos dem. Blandt andre fik mine tre ældste Søstre dær deres videre Uddannelse i den voksne Alder. — Da Tante Christiane var død, levede Tante Frederikke endnu mange Aar alene med en trofast Tjenestepige i den hyggelige Lejlighed i Gartnerlængen med de smukke gamle Møbler fra Juliane Maries Tid. Hun naaede at blive den ældste af alle de gamle Damer i Fredenborg og var almindelig yndet paa Grund af sit nydelige og elskværdi­ ge Væsen. Der laa for mine Øjne en mild Glans over hendes rolige Tilværelse, der, »mens Solen gik ned, spejlede ikke saa lidt af Himlens Fred.« Hendes Liv stemte forunderlig godt med de skønne Omgivelser, hvori hun tilbragte sin Alder­ dom. Far var den sjette af Søskendflokken. — Den syvende og sidste var Frederik Christian, der kaldtes Fritz. Han var født