HolgerBegtrupsLevned_I

23 Vi to er jævnaldrende og var gode Klassekammerater i Metro- politanskolen. Den femte af min Fars Søskende hed Frederikke Ephraime (1803—93). Hun skal have været meget smuk i sin Ungdom, og da hun tillige var mild og elskværdig, var det vist ikke Mandfolkenes Skyld, at hun ikke blev gift. Hun blev Lærer­ inde ligesom sin ældste Søster og kom som saadan til Her­ redsfoged Willemoes i Aarhus, en Broder til Søhelten Peter Willemoes. Her gjorde hun Bekendtskab med Bispens Søn, Digteren Frederik Paludan-Müller, og da de to paa deres gamle Dage blev Naboer i Gartnerlængen ved Fredensborg Slot, fornyedes den venskabelige Forbindelse imellem dem. Jeg har en Række Breve fra Paludan-Miiller til Tante Frederikke, hvoraf det fremgaar, at han var hendes ridder­ lige Hjælper i praktiske Spørgsmaal, og at han satte Pris paa hendes Dom over hans Digterværker.*) — Det hører til mine Barndomsminder, at jeg har truffet den elskværdige Digter hos mine Tanter paa Fredensborg. Han var ogsaa en Sommerdag i Besøg hos os i Birkerød Præstegaard og for­ nøjede Store og Smaa ved sin fine Humor. — En Gang, da Mor gjorde Visit hos ham i Fredensborg, ytrede hun, at de haarde Staalpenne ikke føjede sig nær saa godt efter ens Tanker og Følelser som de bløde Penne af Gaasefjer. Han gav hende aldeles Ret deri og sendte hende senere paa Dagen sit Visitkort med følgende Paaskrift: Lad andre bruge Staal

For Ord i Stil at bringe, Jeg naaer det samme Maal Ved Hjælp af Gaasens Vinge. Og er end Gaasens Aand I Vid og Kløgt tilbage,

Dens Fjer i Kvindens Haand Kan Flugt mod Himlen tage. *) Disse Breve har jeg ladet trykke i »Den danske Højskole« 1. Bind (1901).