HolgerBegtrupsLevned_I

15 sit prægtige Skin. Men i det samme syntes for hendes Øjne, som en stor, fæl, sort Tyr kom anstigende og stak frem ovenover Solen. Og jo større han kom frem, jo mer skjulte han Solen. Og omsider syntes hun, at han i det samme faldt ned med en forfærdelig Brølen og stor Vraalen udenfor vore Stuevinduer. Og derpaa blev et stort Bulder overalt og et skræksomt Mørke. Hun syntes at springe op af Angst, snap­ pede et af sine smaa Børn nøgen i sit Forklæde og løb dermed igennem Stuerne, og hun veed ej, hvor hun kom hen. Hun syntes at være kommen i et Slot og der igennem en prægtig lang Gang, hvor (der) var mange Døre med Messing-Haand- fange. Hun søgte efter Folk, thi det syntes for hende, som Verden vilde forgaa, eller en stor Ulykke overhængte. Og da hun i Drømme kom op i et Kammer, saae hun en Fornemme at ligge Lig i Sengen og tvende Officiers i Russisk Dragt med forede Huer, hvis Puld udhængte, og lange Sabler ved Siden at sidde ved den døendes Seng. Og i Kammeret var flere, som alle tav stille. En af Officererne sagde til hende: »Frygt ikke! Men vi har ingen Sted at give hende her at hvile paa, uden hun vil hvile paa vort Skød.« Og i det samme syntes hun ved Nattelysene i Kammeret at se dær sin Veninde og Kusine, Jomfru Inger Marie Møller, som siden, Aar 1766, blev udset til at følge vores kære og naadigste Prinsesse Sophia Magdalena, der blev Dronning i Sverrig, for Kam­ merfrue. Og mens hun stod i denne Angst, alt udi Drømme, med sit nøgne Barn i Forklædet, hængende halvt udenfor, syntes hun at se Solen igen at frembryde og med højt Raab sagde: O, Gud ske Lov, nu ser vi igen Solen!« »Tredje paa fjerde Dag derefter (og efter hun havde ofte fortalt denne underlige Drøm for de fornemme her værende Barselgæster og Venner), ankom Posten den 1. August ejusdem anni , og indløbne Breve fra alle Kanter bekræftede, at den vrede og skræksomme Peter Czar den 3., som laa imod vores Danske Armee i det Mecklenborgiske med 60.000