HolgerBegtrupsLevned_I
14 gjort i »Jydske Samlinger« og andensteds. Men der er mere deraf, som fortjente at komme i Trykken som Bidrag til det danske Folks Historie i det attende Aarhundrede. Magister Erik Begtrup og hans Hustru havde ikke mindre end 15 Børn, hvoraf 7 Døtre og tre Sønner naaede den voksne Alder. — Den ældste af Sønnerne var min Farfar Jens Worm Begtrup. — Den anden var Gregers Otto Begtrup, som arvede sin Fars agronomiske Interesser. Han var i 40 Aar Professor i Landøkonomi ved Københavns Universitet og har udgivet vidtløftige Beskrivelser af Landbrugets Til stand i Danmark i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. — Den yngste Søn, Joakim Begtrup , blev Præst og Provst paa Fyn. Han har udgivet en Beskrivelse af Svendborg, hvor han i en Del Aar var Sognepræst. Den Begtrupske Slægt, som havde en »Skriver« til Stam fader, bevarede saaledes tydelig nok stor Kærlighed til Pen nen, og jeg er tilbøjelig til at regne det for en Arv fra min Oldefar, naar ogsaa jeg er blevet Forfatter og i fyrretyve Aar daglig har optegnet mit Livs ydre Begivenheder i korte Træk. Min Farfar, Jens Worm Begtrup , er født den 19. Juli 1762. — Det var i den mærkelige Sommer, da Danmark truedes af Krig med Rusland, men slap derfor ved Mordet paa den russiske Czar. — Hvorledes man i Vistoft Præstegaard levede med i den almindelige Spænding, kan ses af følgende Op tegnelse i min Oldefars Bog: »En mærkelig Drøm.« »Sidst i Juli 1762, i Barseldagene, da vor liden Søn Jens Worm Begtrup skulde døbes, og Barselgæsterne var her for samlede, drømte min Kone om Natten, at hun saae en dejlig og klar Dag og fornøjede sig med at beskue den klare Sol i
Made with FlippingBook