HolgerBegtrupsLevned_I

16 Mand, havde udløbet sit Løb, var detroniseret og alt død ; og Fredens Sol fremstraalede igennem Krigens Mørke. — Naar man nu betænker, hvad paafulgte, og ligner det med det, som i Drømme blev forestillet, maa man nok sige end en Gang: Dette var en synderlig Drøm, som passede sig baade med Tiden og Gerningen! — Lusus naturæ .« Denne Drøm har min Farfar vist tit tænkt paa, naar han som voksen Mand spaserede i Fredensborg Slotshave og saae det meget smukke Monument, som hans høje Herskab, Enke­ dronning Juliane Marie, dær havde rejst til Minde om Dan­ marks Frelse i hans Fødselsaar 1762. Med min Farfar flyttedes nemlig mit Stamtræ fra Jylland her over til Nordsælland. Men jeg føler endnu Mols som mine Fædres Land og er blevet stærkt grebet af vor Slægts Minder derovre, naar jeg har gæstet det skønne, bakkede Land mellem Kalø og Begtrup Vig, har besøgt den hyggelige gamle Præstegaard i Vistoft og stavet paa Gravstenen i Kirken over min Oldefars Oldefar, Herredsfoged Anders Pedersen. — Jeg mindes ogsaa min Stamfader Per Skriver, hver Gang jeg ser et Glimt af Kalø og Rosenholm, hvor han var i Jørgen Rosenkrantz’s Tjeneste, da denne højbaarne Mand fik »Holmen« i Eje og byggede det smukke Herresæde, som staar endnu. — Paa helt anden Maade blev min Slægt for hundrede Aar siden atter kny ttet til Rosenholm, da min Fars ældste Søster i mange Aar levede som Lærerinde hos Familien Rosenkrantz. I den vestre Side af Vistoft Præstegaards Have staar der et kraftigt Egetræ, som min Oldefar har saaet. Med sæd­ vanlig Omhu meddeler han i Bogen om Vistoft Sogn, at han har lagt Agernet til dette Træ i Jorden den 12. November 1749 sammen med nogle andre og føjer til: »Jeg bekom dem ved følgende Lejlighed. Min Kone og jeg gjorde dette Efter- aar en Besøgelse til Forpagterfolkene Anders Hornbeck og Kæreste paa Løkisholm, som var af min Kones Familie. —