HolgerBegtrupsLevned_I

163 hvad der var oppe i den grundtvigske Kreds. Pastor Koch var dengang ikke helt med i saadanne Spørgsmaal, og det gav Samtalerne forøget Liv, at Hempel og jeg, hver paa sin Maade, søgte at gøre ham til en rigtig Grundtvigianer, mens han, klog og redelig, som han var, satte vore Tanker paa en alvorlig Prøve. Hempel var gode Venner med mange Præster paa Fyn, og de var kærkomne Gæster paa Højstrup. Nogle af dem fik vi ogsaa at høre ved Møder i Odense. Paa den Maade lærte jeg saadanne Mænd at kende som Johannes Clausen i Nr. Lyn- delse, S. Lassen i Asperup, J. S. Brandt i Ollerup, Andreas Leth i Middelfart, som netop det Aar med stor Veltalenhed slog til Lyd for »de kirkelige Frihedskrav«. Men det Præstehjem udenfor Odense, som jeg fik mest Udbytte af, var dog Niels Lindbergs i Kerteminde. Nicolaj Gregersen, der var født i Kerteminde og havde et Par Brødre boende dær, tog mig en Lørdag i Efteraaret 1880 med dertil og indførte mig i Lindbergs Hus, hvor jeg overnattede. Næste Dag var jeg med til Gudstjenesten i Valgmenigheds­ kirken. Da den var færdig, kom en Del af de fjernere boende Menighedsmedlemmer ind til Kaffe i Præsteboligen. Lind- berg gik omkring med Favnen fuld af lange Tobakspiber, som han fordelte blandt Mændene, og saa gik Samtalen muntert mellem de opvakte Fynboer. Det var en folkelig Gæstfrihed, som tiltalte mig særdeles, og det var dejligt at føle sig optaget i en saadan Kreds af Bønderfolk. Der var gamle Mænd imellem dem, som havde været med til den gudelige Vækkelse for halvhundrede Aar siden. Men allermest blev jeg forelsket i Lindberg selv og var meget glad, da han foreslog, at vi skulde sige »du« til hin­ anden. Han kaldte mig »Oldingen« paa Grund af min store Ungdom, med en skæmtefuld Hentydning til, at jeg allerede var begyndt at blive tyndhaaret, — maaske ogsaa med Øje for noget gammelagtigt hos mig, som han ypperlig forstod 11 *