HolgerBegtrupsLevned_I

162 Vers i Grundtvigs Stil, f. Eks. »Jordskue«, en rimet Geografi i samme Form som »Krønnike-Rim«, men uden disses digte­ riske Fynd. Det var først, da han nogle Aar efter optog sin enestaaende Gerning i Sønderjylland, og da Alderen lagde et forsonende Skær over hans uskyldige Selvoptagethed, at jeg rigtig lærte at skønne paa denne sjældne Mand, i hvem Folkeligheden var levendegjort paa den skønneste Maade. Til den Helvegske Kreds hørte Grosserer Christian Faber, som ogsaa udæskede Kritiken, ved sin mærkelige For­ ening af barnlig Tro og verdslig Handelsaand. Han og Hempel dannede Modpoler indenfor Kredsen, men levede dog paa en venskabelig Fod med hinanden. Jeg blev Hus­ ven hos Fabers og fik især mange alvorlige Samtaler med hans Hustru. Der blev holdt flotte Selskaber dær af et mærkelig blandet Præg. Faber kunde f. Eks. ved et overdaa- digt Bord, hvor der sad flere Grosserere uden aandelig Sans i lystig Samtale, paa een Gang foreslaa, at vi skulde synge: »Kærlighed fra Gud«. Grossererne maabede, og vi andre kunde ikke rigtig komme i opbyggelig Stemning derved. Men Faber selv sang for af et godt Hjerte. E t andet velhavende Hjem, som jeg fik Adgang til, var Vinhandler F. W. Heys i Vestergade, hvor der vankede udmærket Rødvin og kraftig Genever. Hey var Værge for St. Knuds Kirke, men ellers ikke særlig kirkelig. Derimod var de fleste af hans Børn hengivne Venner af Ludvig Helveg. Husets ældste Søn, Præsten Alfred Hey, var en af Hempels bedste Venner. Naar han kom til Højstrup, for­ talte han meget om Otto Møller, som han tit besøgte i Gylling. Heys fem ugifte Døtre var prægtige Mennesker, der omgikkes meget med Hempels. De kom tit op paa Høj­ strup sammen med Helvegs unge Kapellan Emil Koch og den ældre, ugifte Skolebestyrer Nicolaj Gregersen. Vi kaldte dem »den lille Menighed«, og naar de kom, kunde vi være sikre paa en herlig Aften med Sang og livlig Samtale om alt,