HolgerBegtrupsLevned_I

164 at blæse bort. — I Vinterens Løb kom jeg flere Gange igen og var altid henrykt over at være der. — Niels Lindberg var en stor Spasmager. Han var aldeles fri for gejstligt Væsen og gjorde Nar derad paa de mest drastiske Maader. Naar han havde trukket i Præstekjolen, kunde det falde ham ind pludselig at sætte sig paa Huk med den tykke Mave hvilende paa Knæene og vralte hen over Gulvet, saa han livagtig lignede en sort Tudse, der kravler paa Landevejen. Hans Kone skændte leende paa ham, naar han gjorde saa- danne Kunster. Hun sagde, at hun var bange for, at han skulde spille den samme Komedie paa aaben Gade, og derfor trak ham om ad afsides Stræder, naar han var ude med hende i Ornatet. Men den samme Mand, som lod haant om al Velærværdig­ hed, var en alvorlig Prædikant, hos hvem Luthers og Grundtvigs Tanker var levende forenet. Og saa havde han den sjældne Parring af Videnskabelighed og Folkelighed, der ogsaa havde udmærket hans Far, J . C. Lindberg. Hans store Studereværelse, hvor Bogreolerne stod som Kulisser ud fra Væggene, var Dagen igennem aaben for dem, der vilde besøge ham. Men om Natten, naar andre gik i Seng, sad han mange Timer, tit til den lyse Morgen, og studerede paa Kraft, særlig i Jødernes Historie, hvori han var meget lærd. Det, som allermest drog mig til ham, var hans enestaaende Frisind. — Han skrev, til Forargelse for mange, en Mængde vittige Artikler om kirkelige Forhold i »Morgenbladet«, som dengang var »Fritænkernes« Organ. Han stak aldrig sin Tro under Stolen, men han forstod at skelne skarpt imellem sin Stilling i Menigheden og sin Ret som dansk Borger. I Politik var han »ren Venstremand« og støttede trofast C. Berg. Han forsvarede hans Alliance med »det literære Venstre« i København og gik i Ilden for Edvard Brandes’ Valg paa Langeland.