HolgerBegtrupsLevned_I

161 _kommes i vor Skrøbelighed. Hans Prækener var altid korte, og hans hæse Røst dannede en underlig Modsætning til hans lyse, næsten forklarede Aasyn. Gang paa Gang nævnede han Jesus Kristus’ Navn med en Inderlighed, der vidnede om, at han havde givet sig helt i Vorherres Haand. Jeg maatte tænke paa den gamle Apostel Johannes, som kunde lægge hele sit Livs Erfaring ind i de enfoldigste Ord om Jesus Kristus som vor Frelser fra Synden, Døden og Djæve­ len. Ja , saaledes stod Helveg med Aandens dybe Glød og talte »som Guds Ord«, — et Menneske, der havde faaet Naade til at samle alt i det hellige Navn, som rummer det evige Liv. Og det blev Liv for os, naar vi sang:. O, Kærligheds Aand! Ludvig Helveg havde Ry som dansk Kirkehistoriker. Fra den Side havde jeg kendt ham i adskillige Aar. Han blev Æresdoktor i Theologien ved Universitetsjubilæet i 1879. Men det var, som denne Hæder nu var aflagt for en højere Glans, et Genskin af Livets Krone om hans snehvide Haar. — Vi samledes med Ærefrygt om ham i hans gæstfri Hjem, hvor hans Søster Henriette var Værtinde, da han længe havde været Enkemand. — Hans Broder, Stadslæge Helveg, var ogsaa en meget ædel Mand, der helt ud sluttede sig til Menigheden og frisindet støttede det folkelige Arbejde, som stod i Forbindelse med den. — Her mødtes jeg første Gang med Morten Eskesen, der holdt Friskole i Bjerggade. Hans barnlige Tro paa Aanden kunde ingen tvivle om. Men det var dengang almindeligt, at man smilede ad hans naive Livsopfattelse og rystede paa Hovedet ad hans mange Holger Begtrups Levned. 11 Det evige Liv i Fuldkommenheds Baand! O, smelt du vort Hjerte ved Højaltrets Ild, Og klar du Jordklimpen i Solglansen mild, Som glade vi føle: os skabes i Bryst De Levendes Lyst!