HolgerBegtrupsLevned_I

160 boede, forenet med et aandeligt Liv, som beredte mig et bedre Gilde. — Flertallet af den Hempelske Slægt var'ellers ikke udstyret med megen aandelig Sans. De var retskafne Verdensmennesker med jovialt Sind og rationalistisk Tanke­ gang. Men Hempels paa Højstrup var troende Kristne, der søgte deres bedste Glæde i en helt anden Kreds, nemlig i det Vennelag, som samledes om Præsten Ludvig Helveg. Og her oplevede jeg mange dejlige Timer. Landinspektør Christian Hempel var en mærkelig Mand, som jeg skylder stor Tak for kristelig Paavirkning. Han havde af Naturen den Hempelske Slægts lidt haarde Karak­ ter, og hans Syn paa Livet var i mange Henseender stejlt konservativt. Han kaldte min beundrede politiske Fører C. Berg for »Danmarks onde Aand«, og mente, at Partiet »Venstre« mindede om Bukkene, der bliver sat »til Venstre« paa Dommens Dag. Men i sit Inderste var han en ydmyg Kristen, der altid førte Kamp med det stride Sind, som laa ham i Blodet. — Han var i sine yngre Aar blevet vakt af den kendte Missionspræst Jeanson, der havde virket en Tid i Odense. Men senere havde han sluttet sig til Ludvig Helveg og den Kreds, der samledes om ham i Hospitalskirken. Han hørte nu til Helvegs nærmeste Venner og delte fuldt ud hans Syn paa Menighedslivet. Men han havde mere svært ved at følge ham i hans Betragtning af det folkelige Liv i Danmark. Maaske var han mere luthersk end grundtvigsk. Han talte ofte om Retfærdiggørelsen af Troen alene og brugte skarpe Ord om vore saakaldte gode Gerninger. Men han levede helt i sin Daabspagt og kunde vidne dybt om, hvad et Fadervor har at sige. Søndagstjenesten i Hospitalskirken, hvor Salmesangen lød med lignende Kraft som i Vartov, hører til mit Livs bedste Minder. Helveg var allerede dengang legemlig og sjælelig svækket af den Sygdom, som faa Aar senere voldte hans Død. Men hos ham sandedes det, at Guds Kraft fuld-