HolgerBegtrupsLevned_I
159 Lærer for en større Børneflok, fordi jeg manglede det rolige og harmoniske Væsen, der kræves til at holde Disciplin. Men da vi var ene to, kunde jeg gøre mig til hans ældre Kammerat og undervise ham i helt fri Form. Han fik derved lidt mere Mod og Lyst til Skolegang og mistede i al Fald ikke sit Humør derved. Jeg haaber, at han vil sande, at vi var rigtig gode Venner under vort fælles Arbejde. Men det var Livet udenfor Skolestuen, som fik den største Betydning for mig i dette mindeværdige Aar. Det var nemlig et udmærket Hjem, jeg var kommet i, og der blev meget for mig a t lære i den Kreds, som det hørte til. Udvortes havde jeg det som Blommen i et Æg. Jeg følte mig som en Fole, der er kommet paa Græs i en dejlig Eng, efter mit Hesteslid med Bøgerne i København. Saa god Mad havde jeg aldrig faaet i mine Dage. Jeg tog 20 Pund til i Vægt i Løbet af 6 Uger! Og jeg hyggede mig rigtig i det vel- staaende Hus under den elskværdige Fru Hempels moderlige Forsorg. — Dertil kom, at jeg fik Del i en livlig Selskabelig hed. Landinspektør Hempel hørte til den bekendte Slægt, som længe havde sat Præg paa det højere Borgerliv i Fyns Hovedstad. Hans Broder Søren ejede den gamle Klæde fabrik paa Flakhaven lige ved St. Knuds Kirke, og dær boede deres 79-aarige Far, fhv. Distriktslæge, Kancelliraad Søren Hempel, som var en meget karakterfuld Mand af den gamle Skole. Til deres nærmeste Slægt hørte Stiftstidendens Ejer, Etatsraad Dreyer og Boghandler Helm-Petersen, Fa brikanterne Brandt paa Vestergade og endnu flere af Odense Besteborgere. Fru Hempels Broder, Justitsraad Berg paa Hunderupgaard, regnedes ogsaa til Byens Spidser. — Hos adskillige af disse Familier var jeg med til muntre Gilder med overdaadig Beværtning, og jeg tog for mig af Retterne, naar jeg ikke paa anden Maade kunde faa min Mund i Gang. Men hele dette fynske Velvære var i det Hjem, hvor jeg
Made with FlippingBook