HolgerBegtrupsLevned_I

VI ET AAR PAA FYN 1880—81.

Y ed min meget tidlige Eksamen nød jeg den Ære a t være den yngste theologiske Kandidat, som var udgaaet fra Universitetet i den sidste Menneskealder. Mine Professorer lod mig rigtignok vide, at det ikke vidnede om sand theolo- gisk Interesse, at jeg havde jaget saa stærkt med at blive færdig. Men det anfægtede mig ikke, da jeg forlængst havde opgivet at plukke Laurbær som videnskabelig Theolog. — En Kandidat paa 21 Aar har jo heller ingen Udsigt til ret snart at faa et Embede. Jeg maatte derfor se mig om efter et andet Levebrød, hvorunder jeg kunde forberede mig til den Gerning, som vinkede mig i Folkeoplysningens Tjeneste. Det faldt da meget belejligt, at jeg straks fik Tilbud om en Plads som Huslærer hos Landinspektør Hempel paa Høj­ strup ved Odense. — Husets ældste Søn, Jørgen, der senere blev Læge i Kolding, var Aaret før blevet Student fra Mantzius’ Skole, hvor jeg havde undervist ham i Oldnordisk. Men han havde en eneste yngre Broder, ved Navn Søren, som jeg nu paatog mig at undervise et Aar i Hjemmet, for at han derefter kunde blive optaget i Birkerød Kostskole. Det Arbejde, jeg fik med min eneste Elev, var let og til­ talende. Søren Hempel, som dengang var fjorten Aar gam­ mel, var en livlig og rar Dreng, men ikke særlig oplagt for Læsning. Jeg tror dog, jeg gjorde Undervisningen helt for­ nøjelig for ham. Jeg erfarede siden, at jeg ikke duede til