HolgerBegtrupsLevned_I

152 mig tiltalt af den engelske Filosofi, der havde en god Tals­ mand i Harald Høffding. »Determinismen« blev et Slagord, og den Tanke, at alting i vort naturlige Liv, ogsaa Sjælelivet, er underlagt Aarsagsloven, faldt saaledes ved mig, at jeg erkendte den for Sandhed. Desmere arbejdede jeg paa at søge et Menneskes Frihed i det Aandsliv, der stammer fra Guds Aabenbaring. I denne Dualisme fandt mine Tanker varig Hvile. Den ny, saakaldte »realistiske« Digtning byggede paa den videnskabelige Determinisme. Men det faldt mig aldrig ind at tage Digterne, enten J . P. Jacobsen og Holger Drachmann eller Bjørnson og Ibsen, til Læremestre paa dette Omraade. Jeg tror egentlig, Jakob Knudsen med sin poetiske Natur kom til at lægge mere Vægt paa deres »Forkyndelse« end jeg. Men vi var ellers godt enige om at smile lidt overlegent ad deres Anskuelser for des mere at skatte Skønheden i deres Digtning. Det er et herligt Ungdomsminde, jeg har, om vor fælles Læsning af Skønliteraturen, der udkom i Slutningen af Halvfjerdserne og ind i Firserne. — Ingen af os deltog nogen­ sinde i de almindelige Studentergilder. Men naar vi sad ene to sammen med en af de mange Bøger, som udkom hos Gyldendal, og læste den højt for hinanden, enten i hans Værelse hos Frk Bruhn eller paa Regensen i de stemnings­ fulde historiske Omgivelser, saa blev det til et Gilde paa To- mandshaand, der tit trak langt ud paa Natten, skønt det kun var den aandelige Vin, sammen med nogle Piber Tobak, der udgjorde Anretningen. »Vi læste alt, hvad der udkom af Bjørnson og Ibsen, Lie og Kielland, J . P. Jacobsen, Drachmann og Schandorff. Nordmændene og J . P. Jacobsen satte vi højest fra Ind­ holdets Side. Men den Digter, som vakte stærkest Stemning hos os, var dog Holger Drachmann. Det dejlige danske Sprog i hans forvovne Lyrik sang og klang længe efter i vore