HolgerBegtrupsLevned_I

153 Øre, og vi deklamerede hans Vers saa tit, at vi snart kunde en Mængde af dem udenad. — Allerede i Latinskolen havde Dr. Pingel vakt min Sans for Drachmanns Poesi. Mens jeg boede paa Fælledvej, udkom Bogen »Derovre fra Grænsen«, som for en Tid bragte mig til at tro paa Alvoren i Drach­ manns Danskhed. Hvem kunde læse Digtet: »Hvad er det for støtte Mænd —«, uden a t frydes ved den ny fædrelandske Tone, der var lagt ind i et ellers realistisk Syn paa vor sidste Kamp om Sønderjylland! — Men ikke mindre blev vi hen­ revne af de rent lyriske Slag i Luften, der kom i hans næste Digtsamlinger, som naar han, uden stor Vederhæftighed, men i Sprogets friskeste Ord forkyndte, at — »ovenover Skyerne er Himlen altid blaa!« Jakob Knudsen digtede Melodier til flere Drachmannske Sange, f. Eks. Smedesvendens Vise i »Prinsessen og det halve Kongerige«: »Farvel, du lille Ravnekrog!« og Sommer­ sangen: »Og saa gik jeg til Søen ned —«. De Toner flettede sig ind i vore egne Sjæles sværmeriske Haab om Elskovs Lykke, der netop dengang spirede frem hos os begge. Venskabet med Jakob Knudsen bragte nyt Liv ind i min aandelige Tilværelse. Men nu kommer jeg til den Oplevelse, som dog gav min Ungdomstid og hele mit senere Liv dets rigeste Fylde. Turde jeg skrive frit derom, vilde det vist blive værdt at læse. Men da jeg veed, at alle stærke Ord straks vilde blive »strøget af Censor«, maa jeg nøjes med saa nøgternt som muligt at berette de historiske Kendsgerninger, i det Haab, a t gode Læsere vil forstaa en halvkvæden Vise. Efter Sommerferien 1877, da jeg flyttede til København, kom der en ung Pige ved Navn Johanne Lange i Huset hos Mantzius for at passe deres lille Dreng Aage. Hun var født den 4. August 1860 i Dronningens Tværgade i København og