HolgerBegtrupsLevned_I

151 kom til at følges ad i Tilegnelsen af Tidens Tanker og den ny Digtning, der netop fik sin Blomstring i de samme Aar. Det var ikke vort fælles Studiefag, Theologien, som gav Stof til vore indgaaende Samtaler. Vi tog den nærmest som en Lektie, der skulde læres til Eksamen. Men dens aandelige Indhold betød ikke meget for os. — For mit Vedkommende var der Dele af Kirkehistorien, som jeg læste med nogen Interesse i Fr. Hammerichs halvt folkelige Fremstilling, og Eksegesen af det ny Testamente kunde lokke mig til selv­ gjorte Fortolkninger, der var lige saa løse som de syv-otte, jeg fandt i de tyske Kommentarer. Jeg mærkede med en vis Uhygge, at intet er lettere end at fantasere frit over de gamle ærlige Bibelord, og dette gav mig en ny Afsmag for Theolo­ gien. Jakob Knudsen havde ikke ringeste Fristelse i den Retning. Vi enedes derfor godt om at holde Eksamensstudiet uden for vort aandelige Omraade, lige fjernt fra vort Kristen­ liv og fra den moderne Videnskabs Lære, der virkede ander­ ledes stærkt paa vor Tankegang end den forældede Theologi. Ingen af os var særlig grebne af Georg Brandes. Han var rejst til Tyskland, da vi begyndte at studere i København, og det var først mange Aar senere, a t jeg fik Lejlighed til at høre nogen Tale af ham. Men han virkede paa mig som en Lucifer, der skimtedes bag den Fylking af mindre farlige Meningsfæller, som vi mødte i Literaturen. Den ny Tids Tanker kom til os ad to Veje, dels gennem den moderne Videnskab og dels gennem Skønliteraturen. For mig blev den første Hovedsagen, for Jakob Knudsen den sidste. Men da de var baarne af samme »Aand«, smeltede Indtrykkene nogenlunde sammen og fremkaldte en Gæring i vort Sind, der først afklarede sig under vor senere Udvik­ ling. Af personlige Grunde blev den ny Arvelighedslære af stor Vægt for mig, saaledes som man dengang opfattede den paa Grundlag af Darwins Hypotheser. Men i det hele følte jeg