HolgerBegtrupsLevned_I

150 — Vi var meget optagne af den moderne Arvelighedslære, og i Lys af den saae jeg noget skæbnesvangert i, a t jeg stammede fra »en gammel Slægt« uden store Reserver. Den Omstændighed, at Far og Mor var i saa nær Familie med hinanden, forstærkede dette Indtryk. Vel mente jeg, at dette gav visse formelle Evner hos mig en usædvanlig Ud­ vikling. Men til Gengæld savnede jeg den Strøm af umiddel­ bar Livsfølelse, som dog er Kraftkilden til et rigtig frodigt Menneskeliv. Mine Stemninger var ganske vist mangfoldige, men jeg fandt dem kun løst forbundne med Kærnen i min Personlighed. Jeg kunde i mismodige Øjeblikke faa en For­ nemmelse af, at denne Kærne var ved at visne. Jeg trængte i høj Grad til mere Liv, hvis jeg ikke snart skulde havne i et klogt og klart Formvæsen uden indre Fylde. Netop i Kraft af min stærke Refleksion saae jeg kun Redning derfra ved at give mig det folkelige Liv i Vold, som maatte kunne blive et Genfødelsens Bad for min fattige Sjæl. Religiøst frygtede jeg langt mere for Dødens end for Syndens Magt. Og det var min inderste Trøst, at den al­ mægtige Gud kan skabe nyt Væld selv i en sandet Ørken. — For Jakob Knudsen derimod var en saadan Tomhedsfølelse temmelig fremmed. Det var ikke Fylde men Fred, han stadig sukkede efter under de stærke Brydninger, der foregik i hans frodige Sind. — Man vil heraf forstaa, a t det var en lykkelig Livstilførsel, jeg fik, da vi to, paa en Maade, som ikke lader sig forklare, virkelig aabnede vore Fljerter for hinanden. Jeg slap derved ud af Ensomhedens Fare, og han fik maaske ved mig noget mere Lys over sit dybe, men dunkle Indre, der havde vaandet sig under en anden Art af Ensom­ hed. Dybere kan og vil jeg ikke pejle dette Venskab, som blev en stor Guds Gave til mig i min vanskelige Ungdomstid. Men derimod maa jeg fremhæve, hvor frugtbart det blev for min aandelige Udvikling, at vi to, saa forskellige som vi var,