HolgerBegtrupsLevned_I
144 Tanker med langt større Klarhed. Men han var lige saa falsk overlegen, som Rasmus Nielsen var løst elskværdig. Ingen af dem egnede sig som Førere for den grundtvigske Hær, af den simple Grund, a t de begge stod udenfor det folkelige Liv, som de vilde give en videnskabelig Oplysning. Men hvem tør nægte, at det vilde have været en Lykke for Aandslivet i Norden, om andre havde magtet, hvad disse to Outsidere fortog sig paa: a t skabe en videnskabelig Livs anskuelse efter Grundtvigs Fingerpeg, der kunde staa jævn byrdig med den naturalistiske Videnskabs aandsfornægtende Livsbetragtning! Som ung Højskolelærer gjorde jeg et mislykket Tilløb dertil. I mine egne Tanker havde jeg lært a t forene den mo derne Udviklingslære med det aandelige Syn paa Menneske livet, som jeg skylder Grundtvig. Men de smaa Forsøg, jeg i mine offentlige Taler gjorde paa a t meddele noget derom til andre, blev ikke paaskønnede. Jeg indsaa ogsaa snart, at jeg hverken havde Vilje eller Evne til at løse denne kæmpe mæssige Opgave. — Paa dette Felt har det danske Folk savnet en ny aandelig Fører. Og denne Mangel er ikke uden Skyld i, a t den grundtvigske Oplysning har teet sig som en fattig Per Eriksen i Verdensaandernes store Dyst. — Vi faar trøste os med, at det til syvende og sidst er en højere Magt, som alene kan give Mennesker deres aandelige Kald. I aandsfattige Tider gælder det om at stævne efter Evne, og jeg er ikke i Tvivl om, at det jævne Fremskridt paa Oplys ningsvejen, som Ludvig Schrøder var Talsmand for, havde lang mere Liv i sig end de højtflyvende Tanker om en viden skabelig Verdensanskuelse i nordisk-kristelig Aand. Højskolemødet i Tivoli og Oprettelsen af den udvidede Højskole i Askov i Efteraaret 1878 gav mig Syn for, hvor min Fremtidsgerning burde søges. Det stod fra den Tid som ønskeligt for mig at blive Lærer paa denne Højskole, hvor jeg paa een Gang kunde faa Del i Folkelivet og drive de
Made with FlippingBook