HolgerBegtrupsLevned_I

143 vigsk end Nørregaard, men i højere Forstand mere praktisk end ham. Efter Nørregaards Tale fulgte der en lang Forhandling med mange værdifulde Indlæg. Blandt andre talte Vilhelm Birkedal til Støtte for den store Plan. Men han ærgrede os unge Venstremænd ved at sætte Folkehøjskolen til Opgave at modvirke den falske Alliance mellem Aser og Jæ tter, som han saae i »Det forenede Venstre«. E t andet mærkeligt Afsnit i det indholdsrige Møde skyldtes Rasmus Nielsens Vaabendrager Rudolf Schmidt, der traadte op som en Ugle mellem Krager i denne Forsamling af folke­ lige Grundtvigianere. — Han holdt et langt, vel udarbejdet Foredrag. Men hans overlegne Tone og filosofiske Taleform skurrede stærkt mod de grundtvigske Ordføreres jævne Stil, og Talen gik aabenbart de fleste Tilhørere over Hovedet. — Jeg maa tilstaa, a t jeg »lo kækt derad«, ligesom Student Grundtvig i 1802 havde gjort under Steffens’ filosofiske Forelæsninger. Men ved nu paa mine gamle Dage at læse Rudolf Schmidts Tale igen, kan jeg ikke nægte, at den havde været en bedre Skæbne værd. Han talte nemlig om, at alle de Lystanker, som Grundtvig med sit »intuitive Geni« havde udkastet, ikke kunde bære deres fulde Frugt, hvis hans Disciple ikke magtede a t klare dem til en viden­ skabelig Livsanskuelse, der kunde tage Kampen op med den videnskabelige Naturalisme, som nu blev udbredt gen­ nem engelsk Filosofi og fransk Æstetik. Han nævnte derhos med Bitterhed, a t det grundlæggende Arbejde, som Rasmus Nielsen og han selv i den Henseende havde gjort, syntes at være aldeles upaaagtet blandt Højskolens ledende Mænd, og udtalte et svagt Haab om, at der i Fremtiden vilde blive bedre Ørenlyd derfor. Dette Optrin staar nu for mig som virkelig tragisk. — Rudolf Schmidt var vistnok en lige saa begavet Mand som Rasmus Nielsen, han kunde i al Fald udtale deres fælles