HolgerBegtrupsLevned_I

145 Studier, som altid havde huet mig bedst. — Men der hørte en personlig Udvikling til for a t gøre mig egnet til Højskole­ lærer, og den naaede jeg især ved to ny Livsforhold, som gav de følgende Aar deres rigeste Indhold for mig, nemlig mit Venskab med Jakob Knudsen og min Forlovelse i Foraaret 1879. I September 1877 var jeg flyttet til København for at kunne drive det theologiske Studium med fuld Kraft. — Jeg boede det første Aar, sammen med Niels Mollerup, der var blevet Elev paa Kunstakademiet, og Carl Biilow, som nu havde faaet Artium, paa Fælledvej Nr. 6 i Musikhandler Wilh. Hansens Ejendom. Vi havde til Værtinde en skikkelig gammel Dame, Frk. Jonine Beldring, med hvem vi drev adskillige godmodige Løjer. Kosten sørgede vi selv for med hendes Hjælp. Vor Middagsmad spiste vi paa Svendsens Restauration, der laa paa Hjørnet af Nørrebrogade og Dos­ seringen, og her havde jeg den Fornøjelse at mødes paa lige Fod med tre af mine gamle Lærere fra Metropolitanskolen: C. J . Fogh, Chr. Giedde og Sanglærer Zeise. Far havde imidlertid faaet en personel Kapellan og havde derfor svært ved at afse Udgifterne til mit Ophold i Køben­ havn. Denne Kapellan var en Sønderjyde ved Navn Erik Otzen, som tidligere havde været Lærer paa Mantzius’ Skole. Han var en grundærlig og velbegavet Mand, stil­ færdig men selvstændig i sine Meninger, fuld af hyggeligt Lune og glad ved en god Kop Kaffe. Hans aandelige Lære­ mestre var Søren Kierkegaard og Grundtvig, og gennem Samtaler med ham har jeg faaet mit første virkelige Begreb om Kierkegaards Ejendommelighed. Aandeligt var det en stor Vinding for mig, at Otzen flyttede ind i Præstegaarden, men »i Pengevejen« kom han mig altsaa paatværs. For at lette Byrden for Far søgte jeg med mange »Flids- Holger Begtrups Levned. 10