HolgerBegtrupsLevned_I

142 lukkende ved de almindelige Grundtanker, som bærer Folke­ højskolens Gerning. Men dette gjorde han paa en saa myndig Maade, at den lydhøre godt kunde mærke, hvor Fremtiden groede. — Der trængtes efter hans Mening til en Udvidelse af den folkelige Oplysning efter Tidens Tarv, en højere Undervisning i historisk Aand, som kunde retlede Ung­ dommen overfor de Spørgsmaal, der var rejst i manges Sind ved den »positivistiske« Livsanskuelse, som Georg Brandes og andre nylig havde indført fra fremmede Lande. — Grundtvig havde »ladet Spaastikken løbe« over alle de Felter, som hører til et sandt Menneskeliv paa nordisk Grund. Men nu gjaldt det om a t grave Brønde, hvor den gamle Skjald havde viist, at der var levende Væld, og samle det hele i større Overblik. Kun derved blev Folke­ oplysningen i Stand til at optage den Kamp mellem Kød og Aand, som aabenbart forestod. Ad den Vej kunde vi naa et Skridt fremad mod det store Maal, som Grundtvig havde peget paa ved sin Tale om en almen-menneskelig Aands­ oplysning i nordisk Stil. — Hele Schrøders aandsbaarne Foredrag kom siden til at ses som en værdig historisk Ind­ ledning til den udvidede Højskole paa fri folkelig Grund, der et halvt Aar efter blev aabnet i Askov. Men det var der vist ikke mange af Mødets Deltagere, som den Dag anede. Den næste Dag holdt Jens Nørregaard en kraftig Tale om sin Plan til Højskolen i Sorø, fuld af Tillid til Sagens snarlige Gennemførelse. Han greb tilsyneladende Spørgs- maalet anderledes praktisk an end Schrøder. Han gav endog en Fremstilling af den ny Skoles Arbejdsordning i alle Enkeltheder, og da han sluttede med en stærk Appel til Handling, hilstes han af et bragende Bifald fra den begejst­ rede Forsamling. — Men jeg lærte den Dag, at en stor Sag fremmes bedre ved jævne Skridt paa Livets Grund end ved et flot Program, som man vil trumfe igennem. Jeg skønnede allerede dengang, at Schrøder ikke alene var mere grundt