HolgerBegtrupsLevned_I

141 blive en Ulykke, om man nu, efter at have set de gode Frugter af Folkehøjskolens fri Stilling, vilde bøje dens Top­ skud ind under Statens Aag. Men Nørregaard forsvarede sin Tanke saa djærvt og fyrigt, at der virkelig skabtes Stemning for den hos adskillige af Grundtvigs Venner. — De mere frisindede var dog stærkt derimod. Ernst Trier vilde aldrig gaa med dertil. Ludvig Schrøder havde heller ikke Tro til en saadan Statshøjskole, i al Fald ikke under de daværende Forhold i Landet. Men da han paa den anden Side selv syslede med Tanker om at faa bygget en Etage paa Folke­ højskolen, saa at den kunde komme nærmere til det høje Maal, Grundtvig havde sat for den nordiske Oplysning, gik han med til a t rejse Spørgsmaalet gennem en offentlig For­ handling og indbød sammen med Nørregaard til det nævnte Højskolemøde i Tivoli. Foraarssolen skinnede stærkt gennem Koncertsalens Glas­ tag paa en Forsamling af 700 Højskolevenner fra By og Land, da Pastor C. J . Brandt som Ordstyrer aabnede Mødet den 10. April Kl. 10 om Formiddagen. Jeg mindes endnu Tonefaldet i hans Røst, da han sagde, at han vilde tage et godt Varsel af det smukke Solskinsvejr, vi havde faaet den Dag. Og der var virkelig Foraar i Luften for den Sag, der samlede os. Men som det gaar i April, var der ogsaa aande- lige Skyer, som hindrede fuld Klaring af det brændende Spørgsmaal. De to Indbydere var tydeligt nok ikke enige om, hvorledes det Fremskridt i Folkeoplysningen, som her forberedtes, bedst skulde gøres. Ludvig Schrøder indledede Mødet med en meget lang Tale, som efter min Mening var fyldt af den rette Aand, men som især Københavnerne fandt.altfor vidtløftig og lidet tjenlig til Sagens Fremme. Han vedkendte sig, at han ikke delte Nørregaards lyse Tro paa en snarlig Rejsning af »den konge­ lige danske Højskole i Sorø«, som Grundtvig for en Menneske­ alder siden havde gjort Udkast til. Han dvælede derfor ude