HolgerBegtrupsLevned_I

140 at føre mig ind i Folkeligheden under Kæmpevisens Om­ kvæd : Om Sommeren, om Sommeren, Naar alle Fugle synge vel, Om Sommeren! Jeg kunde ikke paa nogen bedre Maade, halvt legende, halvt hjertegreben, være blevet indviet i det grundtvigske Fælleskab, som her mødte mig med jævn Virkelighed og med betagende aandelig Magt. — Jeg var som den, der blev draget ud af Hulen og traadte frem i Livets Solskin, og kunde synge med Aage i »Mester og Lærling«: Jeg følte, ja jeg følte: I Dagens Lys, i Solens Skin, Dær har dog mit Hjerte hjemme! Dette Møde paa Askov bragte mig, hvad Schrøder plejede at kalde »Aandens Skabertime i Ungdomsalderen«. Min halvt blinde Stræben imod det Folkelige begyndte at klare sig til et stort Livsmaal. Fra den Tid slap jeg ikke Folkehøj­ skolen af Tankerne, naar jeg drømte om et kommende Dag­ værk. Endnu klarere tegnede denne Fremtidsudsigt sig for mig, da jeg det næste Foraar var med til det store Højskolemøde i Tivolis Koncertsal den 10.— 11. April 1878. Den kække Jens Nørregaard var under Samtaler med Otto Møller i Gylling kommet paa den Tanke, at Tiden nu var inde til at faa »Højskolen i Soer« oprettet ved Statens Hjælp, men i Grundtvigs Aand. For andre maatte Tiden tværtimod synes særlig ubelejlig for et Samvirke mellem Staten og den fri Folkeoplysning, da Ministeriet Estrup nylig havde udstedt den første provisoriske Finanslov og derved stillet sig som Fjende af alt, hvad der var »folkeligt« i Landet. Mange Højskolevenner mente ogsaa, a t det vilde