HolgerBegtrupsLevned_I

139 Folkeliv, som jeg før ikke havde kendt af Erfaring. — Mødets Deltagere var alle prægede deraf. Der var grundtvigske Præster iblandt dem, som Brummer fra Egtved, Knudsen fra Lejrskov, Feilberg fra Darum, Topsøe fra Hejis og min gamle Bekendt fra Birkerød August Skrøder, der snart efter fornyede sin Mønt som folkelig Præst i Salling. Endnu flere af Deltagerne var grundtvigske Lærere i Folkeskolens, Fri­ skolens og Højskolens Tjeneste: Andreas Bentsen og Poul Sams fra Vallekilde, Rasmus Hansen fra Ryslinge, Niels Pedersen, som var ved at begynde Landbrugsskolen paa Ladelund, Dyrlæge P. Jessen, Knud Pedersen fra Skibelund og Lorens Birkedal fra Hejls, Koids Ven Lærer Lomholt fra Vøjstrup, Mindesamleren E. T. Kristensen, Højskolebladets Redaktør Konrad Jørgensen og mange flere, som jeg siden lærte godt a t kende gennem vort fælles folkelige Arbejde. — Der var ogsaa mange gode Kvinder i Forsamlingen. Fru Asta Grundtvig var mødt med adskillige Veninder, ældre Damer fra København, der levede og aandede i Grundtvigs Tanker. En lille Flok unge smukke Piger fra samme Kreds i Hovedstaden tiltrak sig min særlige Opmærksomhed. Jeg sværmede for dem og med dem paa Spasereture i Egnen. Men det var godt, at mit Sværmeri ikke faldt paa nogen enkelt iblandt dem, da de, som det senere viste sig, alle var op­ tagne andensteds, helt eller halvt forlovede med Mænd som Karl Povlsen, Frederik Mygind og Valdemar Brticker. Af Mændene sluttede jeg mig især til min ældre Medstuderende Niels Christian Nielsen Munkebo. Han var en ægte ho- strupsk Student, der med stor Elskværdighed førte mig ind i sin Bekendtskabskreds blandt de andre Unge. Til Gengæld hjalp jeg ham med at opspore Navnet paa en usædvanlig smuk Pige, der siden blev hans Hustru. Vi Unge spaserede sammen under de Gamles Middags­ hvil og legede hver Aften i Gaarden eller Haven. — Dette glade Ferieliv med dets uskyldige Munterhed var med til

Made with