HolgerBegtrupsLevned_I

138 Jeg kom rigtignok som en Spurv i Tranedans midt ind i et sammenlevet Vennelag af ældre og yngre Grundtvigianere. Jeg var, med mine atten Aar, den yngste i Selskabet og blev lidt ugleset, fordi jeg ikke kunde lade være a t gøre nogle smaa Løjer »i Timerne«. Min senere Medlærer, den juridiske Kandidat Anders Pedersen skal have y tre t: »Hvad vil den københavnske Student her? Han gør jo kun Kommers med det hele!«Men deri tog han fejl. Livlige unge Mennesker kan godt sidde lidt uroligt under et alvorligt Foredrag og dog faa Gavn for hele Livet af dets Indhold. Min personlige Erfaring i saa Henseende har mildnet min Dom over de Højskoleelever, som ikke hele Tiden sidder andægtige, mens man taler til dem. Men selvfølgelig dadler jeg dem dog altid, fordi de saa ubetænksomt forstyrrer deres Sidemænd ved deres smaa Afstikkere fra Talens Emne. Jeg blev stærkest grebet ved at høre Ludvig Schrøders aandsbaarne Taler om den oldnordiske Heltedigtning som Billede paa Menneskelivet i vore Dage. Jeg fandt det sollyst og hyggeligt, hvad Nutzhorn fortalte om Middelalderens Folkeviser, og jeg istemte med Iver de gamle og ny Sange, som han lærte os. Bedst mindes jeg: »Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jord —«, som dengang med Linnemans Melodi holdt sit Indtog i Højskoleverdenen og snart bredte sig over Landet som en dejlig Opsang for det folkelige Aandsliv i Pagt med det daglige Arbejde. — Jeg regner ogsaa det til min Skolegang, a t vi i Fritiden indøvede Sang­ lege. Naar jeg nu hører de Unge synge: »Der brænder en Ild, den brænder for dig, den brænder med tusende Flam­ mer!« kommer jeg til at tænke paa vor glade Leg i Askov Højskoles Gymnastiksal under dette Lærermøde, hvor Alvor og Gammen gik saa herligt sammen. Men næsten lige saa meget som Taler og Sange betød Samlivet med en Kreds af Mennesker, som delte det bedste med hinanden. Det blev min første Indlevelse i det ædle