HolgerBegtrupsLevned_I

137 skabsmand. Men det var i mine Øjne en vissen Krans at række efter. Det kunde umulig være tiltalende for en ærger­ rig Yngling i Slutningen af Halvfjerdserne, da det hørte til Tonen hos opvakte Studenter at spotte den gammeldags Theologi, der stod som en middelalderlig Levning midt i den naturalistiske Videnskabs sejerrige Gennembrud i de andre Fakulteter. — »Brandesianernes« Haan var her ikke afgørende for mig, da den tydelig nok ogsaa vendte sig mod selve Kristendommen, som jeg for alting ikke vilde opgive. Men desmere ætsede Grundtvigianernes Kritik, som jeg var opfødt med, og som Rasmus Nielsen havde skærpet hos de fleste af mine Ligesindede indenfor Akademikernes Kreds. — Det blev dog til Lykke ikke Kritiken, men et nyt, mere positivt Livsmaal, som satte mig op imod at gaa den lærde Vej, som jeg ellers havde visse arvede Anlæg for. Jeg havde i Sommeren 1877 gjort en ny Jyllandsrejse og havde paa den, efter Tilskyndelse af grundtvigske Venner, første Gang besøgt Askov Højskole , hvor der holdtes et fjortendages »Lærermøde« i August Maaned med omtrent 125 Deltagere fra alle Landets Egne. — Dette Møde gav mig Indvielsen til min kommende Livsgerning. Af Folkehøjskolerne havde jeg hidtil kun kendt Jørgen la Cours i Lyngby, hvor vi Unge fra Birkerød nu og da kom til offentlige Møder. Vi' hørte bl. a. gamle Frederik Barfod holde nogle gode, men desværre altfor lange Foredrag om Dronning Margrethes Tid. Frederik Jungersens klare, fri­ sindede Taler var bedre egnede for os. En enkelt Gang fik vi ogsaa Vilhelm Birkedal at høre og blev meget begejstrede over hans romantiske Veltalenhed, hvoraf en rosenrød Sky endnu staar paa min Erindrings Himmel. — Men først paa Askov lærte jeg Højskolen at kende i sin rette folkelige Kraft.